x
Muse: Escenario Verde, Benicàssim

Muse, Escenario Verde, Benicàssim

Muse: Escenario Verde, Benicàssim

Anmeldt af Roy Fogde | GAFFA

Muse var med rette booket til at være det absolutte hovednavn på årets Benicàssim-festival, hvilket både var til at se, fordi de havde dobbelt så meget tid til at stille hele deres produktion op, og fordi der var så mange på folk til stede foran scenen, at resten af festivalen må have lagt øde hen.

Ligesom på Roskilde Festival blev der lagt ud med "Knights Of Cydonia", med dertilhørende effekter på storskærmene, samt imponerende lysshow. Lyden var som altid gennemprofessionel, og de tre knejter fra Devon har efterhånden spillet sammen så længe, at det virker, som om alting bare kører per automatik; de eneste mislyde der kommer fra scenen, er dem, som Matt Bellamy med vilje krænger ud af sin guitar.

Den noget komprimerede sætliste fokuserede hovedsageligt på bandets seneste to albums, hvilket også faldt i det talstærke publikums smag. Sange som "Super Massive Black Hole" og "Starlight" fremkaldte decideret fællessangsstemning på pladsen, inden Matt Bellamy skiftede guitar ud med klaver, til et par sange fra "Origin of Symmetry".

Førnævnte Bellamy har iøvrigt udviklet sig til en guitarhelt af dimensioner, og som en bastardiseret krydsning af Steve Vai og J. Mascis stjæler han snildt størstedelen af publikums opmærksomhed med sine ekvibrilistiske riffs og skrigende soli. For mange andre ville det nok udmunde sig i indholdsløst lir, men i tilfældet Muse tilføjer det et aspekt af vildskab og anarki til det ellers stramt komponerede lydbillede.

Aftenens sidste sang var meget passende den storladne "Take A Bow", som i livesammenhængen antager en form, hvor den nærmest bliver lige så pompøs og majestætisk som Pink Floyds "In The Flesh". Vi bukker også for Muse og må konstatere, at Englands måske største band for tiden også er et af de bedste live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA