Bulldogg: Bulldogg

Bulldogg
Bulldogg

Bulldogg: Bulldogg

GAFFA

CD / Copenhagen Records
Udgivelse D. 13.08.2007
Anmeldt af
Christian Grubert

Here comes the rain!!! Hvis du forventer en tirade mod det laveste af lave dansk rap-niveauer, jamen så har du ramt rigtigt, for det her Ralle Malone-album er umuligt at smile venligt til. Lad mig starte med at sige, at jeg godt har hørt alle talerne: ”Jamen Bulldogg er jo bare for sjov, du skal ikke tage det alvorligt” og ”Jamen han siger det jo bare, som det er til morgenfesterne på Ama'r”. Jamen, så har jeg da et spørgsmål, hvad fanden regner du selv med??? Mon Ralle & Co. selv forventer, at det unge publikum, som dette album helt sikkert stiler efter, kan se, at det bare er sjov? Nej, langt de fleste vil se det, de får leveret, for selvom det er et fantastisk ringe rap-produkt, så det udformet og promoveret på en måde, der har et eneste formål: at få det til at fremstå ægte. Og DET er problematisk. Faktisk har jeg svært ved at blive rigtigt sur på det her album, fordi det simpelthen er så infantilt (svært ord, slå det op) og intetsigende. Den ene stjerne får du, fordi der er noget på pladen, og fordi det er lykkedes dig at få den udgivet. Tillykke med det!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA