x
Flyleaf: Flyleaf

Flyleaf
Flyleaf

Flyleaf: Flyleaf

GAFFA

Album / Octone
Udgivelse D. 13.02.2008
Anmeldt af
Keld Rud

Det seneste skud på den amerikanske metals stamme er dette kristne band fra Texas. Deres debut har allerede et par år på bagen over there, hvor den har været en moderat succes. Nu står vi så for tur. Den lille kønne, mørke sangerinde, Lacey Mosley, har en stemme og nogle fraseringer, der straks får mig til at tænke på Avril Lavigne. Mens musikken er Korn light tilsat nogle mere rockede riff, som Stone Temple Pilots sikkert gerne vil have igen, hvis de bliver genforenede. Albummets største svaghed er fraværet af ordentlige sange. De fleste af numrene består af pseudomelodier, der umiddelbart lyder ganske tilforladelige. Men som på ingen måde efterlader sig varige spor i lytterens sind. Bortset fra to albumåbnere, I’m So Sick, der har et så irriterende refræn, at det kunne drive enhver til vanvid, den ganske solide Fully Alive og det afsluttende nummer, So I Thought, der som albummets bedste sang fungerer som lyset for enden af den berømte tunnel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA