x
Jamie Lidell: Jim

Jamie Lidell
Jim

Jamie Lidell: Jim

GAFFA

Album / Warp Records
Udgivelse D. 28.04.2008
Anmeldt af
Jesper Buhl

Jamie Lidell fik sit kunstneriske gennembrud med Muddlin Gear, hvor han gennem lag på lag af samples af sin egen stemme skabte en innovativ blanding af electronica, techno og soul. Her på Jamies tredje album, Jim står kun den fantastiske soulstemme tilbage, nu akkompageneret af en temmelig traditionel instrumentpark. Det er ikke svært at forstå trangen til at rendyrke soulen – ”gotta get this out of my system” synger han på et tidspunkt – men de retrospektive produktioner mangler desværre lidt den lyd, som rigtigt lækkert originalt studiegear kan frembringe. Det lyder en smule for meget af computersoftware uden at ville det. Når det er sagt, er sangene ganske gode og medrivende, særligt Wait For Me, den tungt rockende Hurricane og den ivrigt synkoperende Where’d You Go, men det er og bliver en samling af charmerende og ekstremt veludførte Motown-pasticher, som Jamie Lidell skaber. Lad os håbe, at han er begyndt at savne sin sampler.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA