x
Pilgrimz: Boar Riders

Pilgrimz
Boar Riders

Pilgrimz: Boar Riders

GAFFA

Album / I Scream Records
Udgivelse D. 23.06.2008
Anmeldt af
Keld Rud

Debuterende københavnske Pilgrimz blander hardcore og ekstrem metal med en smule rock og rul i et udtryk, der til tider kan sende tankerne i retning af en mere metallisk udgave af amerikanske Every Time I Die eller ligeledes danske As We Fight. Pilgrimz har dog en større forkærlighed for rockede midttempopassager og sønderknusende dommedagsriff end deres landsmænd. Pilgrimz’ sange er forholdsvis lange sager med mange stykker og riff. De rammer for det meste de cirka fem minutter. Der er noget nærmest skødesløst over måden, de mange stykker konstants afløser hinanden på. Giver man sangene flere gennemlytninger, vokser de sig dog lige så langsomt større som mug på gammelt brød, og det hele begynder at give mening. Frontmand Max Vegas veksler mellem growl, brøl og hysteriske, skingre skrig. Sidstnævnte har en tendens til at gå nærværende anmelder på nerverne. Sammen med det endnu ikke helt modnede udtryk er det de eneste seriøse anker, jeg har at sætte på Boar Riders, der fremstår som et stærkt debutudspil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA