x
U.N.K.L.E.: End Titles … Stories for Film

U.N.K.L.E.
End Titles … Stories for Film

U.N.K.L.E.: End Titles … Stories for Film

GAFFA

Album / VME
Udgivelse D. 07.07.2008
Anmeldt af
Jesper Buhl

James Lavelles Unkle-projekt var et af 90'ernes mest stilskabende bands, da de udgav Psyence Fiction i 1998. Bandet, der dengang talte DJ Shadow, var med til at videreudvikle og popularisere triphop-lyden og var omgærdet af både hype og street credibility. Ti år senere er Lavelles faste samarbejdspartnere væk, og hypen og gadepointene erstattet med pop-rock krydret med en lille sjat elektroniske virkemidler. End Titles ... Stories For Film er ifølge Lavelle selv ikke et regulært album, men nærmere en række musikstykker, som er inspireret af levende billeder. Om det er en måde at undgå triphop-überklichéen om ”musik til en film, der ikke eksisterer”, vides ikke, men faktum er, at der flere steder på pladen er så faretruende mængder af platte Hollywood-strygere og Hallmark-øjeblikke, at man får ondt i hovedet af det. Der er grundlæggende to slags numre på End Titles ... Stories For Film: Retningsløse, instrumentale interlude-stykker, som for eksempel Kaned And Abel, der med hyleguitar vækker frygtelige minder om dårlige vhs-oplevelser i firserne, og mere regulære sange, der veksler mellem gumpetung rock af den slags, der kræver gummistøvler og John Deere, tresserpsykedelia light og strygerdreven big beat-pop. Langt det meste af pladen svinger mellem det forfærdelige og det ligegyldige, men Ghosts byder dog på en god oplevelse, inspireret af både Suicide og psykedelia, mens Josh Homme får Chemical til at lyde som Queens Of The Stone Age.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA