x
Annemarie Zimakoff: med Esben Schack og Tobias Kjærside, Oppenheimers Eftermiddag, VoxHall, Århus

Annemarie Zimakoff, med Esben Schack og Tobias Kjærside, Oppenheimers Eftermiddag, VoxHall, Århus

Annemarie Zimakoff: med Esben Schack og Tobias Kjærside, Oppenheimers Eftermiddag, VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Ved upcoming-festivalen Oppenheimers Eftermiddag var der ud over de seks orkestre på den store scene også lidt mellemlægspapir i form af de tre singer-songwritere Annemarie Zimakoff, Esben Schack og Tobias Kjærside, der hver spillede cirka 20 minutter på den lille barscene.

Annemarie Zimakoff
Annemarie Zimakoff var den første sangskriver, og helt klart hende, der gjorde det største indtryk. Det skyldes i høj grads hendes særegne, meget lyse og smukke, længselsfulde, uskyldige ungpigestemme, som ligefrem fik de små hår til at rejse sig i nakken på mig. Man skal helt til folk som den unge Kate Bush eller Harriet Wheeler fra desværre hedengangne The Sundays for at finde tilsvarende stemmer. Vokalens skønhed distraherede mig faktisk en smule, på den gode måde, for i min hensvømthed nåede jeg ikke helt at notere mig, om Zimakoffs melodier og tekster var på samme høje niveau som hendes røst. Det tror jeg trods alt ikke helt er tilfældet, men sangen "Sitting In A Lukewarm Room" fra hendes selvudgivne cd "Ivory" har i hvert fald et eller andet. Så husk det kryptiske navn. (Fire stjerner).

Esben Schack
Esben Schack stillede op med akustisk guitar og en laptop med præindspillede rytmespor, der lød, som om de var fremstillet med munden. Og det fungerede faktisk ganske fint, ligesom oral-rytmesporene var meget professionelt skruet sammen. Esben Schack har en ganske fin, lys stemme, der giver visse associationer til Teitur og guitarfænomenet Yoav, og er Esben Schack ikke en helt så stor guitarist som denne, så er han en udmærket sangskriver. Jeg nød hans 20 minutter med et smil på læben. (Fire stjerner).

Tobias Kjærside
Tobias er normalt sanger i Århus-gruppen Tom London - men ikke guitarist, skyndte han sig at sige, da han havde fået guitaren på. Det var nu unødvendig beskedenhed, for hans guitarspil var sådan set udmærket. Mest bemærkelsesværdigt var sådan set sangskrivningen, for Tobias gav en håndfuld fine, iørefaldende sange, som umiddelbart virkede ganske hitpotentielle på P3-måden. Mere Bryan end Ryan Adams, hvilket efterhånden er noget af en sjældenhed på musikscenen i dag. Tobias og Tomm London har absolut potentiale til noget større end VoxHalls barscene. (Fire stjerner).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA