Anmeldelse
14.09.2008
21:23
Everlast
Love, War And The Ghost of Whitey Ford
Everlast: Love, War And The Ghost of Whitey Ford
GAFFA
Album / VME
Udgivelse D. 23.09.2008
Anmeldt af
Finn P. Madsen
Det er et årti siden, at Eric Schrody udgav Whitey Ford Sings The Blues under synonymet Everlast. Den tidligere House Of Pain-frontmand løsrev sig dengang hiphoppens traditionelle vanetænkning og føjede et veldrejet arsenal af elementer hentet fra country, traditionel rock og møgbeskidt delta-blues. Det yderst effektfulde crossover viste, at Everlasts soloudbrud ikke var uden evner. På nær et par album brygget på samme skabelon og et succesfuldt samarbejde med Madonna, Santana, Limp Bizkit og Snoop Dogg udeblev det helt store gennembrud. Everlast prøver på Love, War And The Ghost of Whitey Ford at samle tråden op fra solokarrierens begyndelse. Men den irsk/amerikanske kunstner gentager blot sig selv, og Everlast springer på et tog, der for længst er kørt. Den tonstunge Kill The Emperor og den kiksede udgave af Johnny Cashs Folsom Prison Blues Love er den rene anstrengelse. Die In Yer Arms og blues/jazzeren Everyone er mekanisk låste og kommer ikke ud af stedet. Hiphoppens fornyer er gået i selvsving, og Love, War And The Ghost of Whitey Ford er et levn fra fortidens bedrifter.