Last Mile: Last Mile

Last Mile
Last Mile

Last Mile: Last Mile

GAFFA

CD / Target Distribution
Udgivelse D. 25.08.2008
Anmeldt af
Keld Rud

Last Mile består af fire rutinerede danske hardcore- og metalmusikere, der har slået deres folder i bands som Hatesphere, As We Fight og Barcode. Deres debut byder på kortfattet og hidsig hardcore, hvor tempoet for det meste er sat godt i vejret. Derfor når de også at få fyret 15 sange af på lidt over 28 minutter. Det er svært at pege på noget, der er decideret galt med Last Miles hardcore. Musikken er velspillet, og produktionen er udmærket. Det er ligeledes svært at spotte noget, der skiller dem positivt ud fra horden af hardcorebands. Sangene er på ingen måde dårlige, men de efterlader omvendt heller ikke noget varigt indtryk med undtagelse af den tunge og fængende Dead Weight. Jeg er ikke i tvivl, om at de mest fanatiske hardcorefans vil sætte pris på denne debut på grund af dens rå energi og frontale aggressivitet, men for mig er den udelukkende en indikation af, hvad der venter, når Last Mile indtager landets scener. Det er så absolut det bedste sted at opleve den form for old-school hardcore, Last Mile spiller.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA