x
Lukestar: Lake Toba

Lukestar
Lake Toba

Lukestar: Lake Toba

GAFFA

Album / Tuba
Udgivelse D. 22.09.2008
Anmeldt af
Simon Christensen

Hvis man stadig lytter til Mews Half The World Is Watching Me, så må norske Lukestar være en oplagt anbefaling. Truls Heggeros gennemskærende høje vokal, opbyggelige numre, energisk fremdrift i guitarerne og melodiske tilføjelser på klokkespil præger helheden på albummet, der til gengæld bliver lidt for kedeligt og irriterende larmende i længden; ikke mindst fordi Mew-referencerne spøger massivt i baggrunden.
Lukestar udsendte deres debut Alpine Unit i 2004. Lake Toba har efterhånden halvandet år bag sig, da det blev udgivet i Norge sidste år. Og Truls Heggero rumsterer i stedet i mellemtiden i sit langt mere interessante sideprojekt, Truls And The Trees.
Lake Toba, der er opkaldt efter en sø på en vulkanø i Sumatra, har dog også et par superskæringer, nummer et og tre, White Shade og The Shade You Hide. Netop på de to numre lever bandet op til deres natur-metaforer; undergrundstektonik, afdæmpet, indfølende og pludseligt eruptivt!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA