The Swell Season: Pumpehuset, København

The Swell Season, Pumpehuset, København

The Swell Season: Pumpehuset, København

Anmeldt af Henrik Østergaard | GAFFA

Det startede pludseligt og meget, meget minimalistisk. Lyset blev faktisk ikke engang dæmpet, inden irske Glen Hansard kom valsende ind på scenen, placerede sig helt ude på kanten af den, og gik i gang med åbningsnummeret, ”This Low” fra The Swell Seasons selvbetitlede debutplade. Med sig havde han kun sin forslåede, hullede akustiske guitar og et vindende træk på smilebåndet, men det var nu også mere end nok til at få et udsolgt Pumpehuset helt og holdent over på sin side.  

Og på The Swell Seasons side forblev publikum, både da den skønne sæsons anden halvdel, tjekkiske Marketa Irglova, supplerede med pianoet fra og med sangen ”The Moon”, og specielt da firemandsbandet lidt senere fulgte trop i aftenens tredje nummer, den tiljublede ”When Your Mind’s Made Up” fra den populære independent-film, ”Once” (2007), som Hansard og Irglova både havde hovedrollerne i og skrev musikken til.

Fra soundtracket fik vi kort tid efter også den Oscar-vindende ”Falling Slowly”, som dog figurerede så tidligt på sætlisten, at man et splitsekund frygtede for koncertens resterende spilletid: Var krudtet blevet fyret for tidligt af, og hvad var der nu at se frem til, spurgte den uindviede anmelder sig selv. Men der var heldigvis rigeligt.

Selv om musikken ofte blev noget monoton, og på trods af at flere af teksterne balancerede helt ude på kanten til det selvmedlidende, skulle man være ualmindelig hård i filten for ikke at blive en smule rørt af flere af sangene, da de blev fremført så indlevende. Numrenes oprigtighed, Hansards selvironiske intermezzos mellem numrene samt Irglovas nervøse sødme er et prototypisk miks på en sikker hitduo. Det er til tider måske lidt forudsigeligt og banalt, men det er aldrig i nærheden af at være kedeligt.

Og de sange, som præges af en ”Right Next To The Right One”-underlødighed, bliver samtidig godkendt ved at tilføje en ganske sikker musikalsk dybde, leveret af et varmt spillende band, hvor specielt en tyggegummispisende, uldtrøje-bærende bassist, hyggelige Joe Doyle fra Hansards band The Frames, denne aften lagde en grundsten af stor format.

De første ekstranumre, ”The Hill” og ”If You Want Me”, begge fra ”Once”-soundtracket, blev fremført af Irglova alene ved pianoet og trak dog lidt i langdrag. Det samme var tilfældet med violinisten, Colm Mac Con Iomaires efterfølgende solofremføring af højlandshymnen ”The Court of New Town”.  

Stemningen var dog hele aftenen ikke mindre end enestående. Måske især efter en lørdag aften i selskab med indskrænkede Oasis-fans, var det helt enkelt en sand fornøjelse at være til en koncert, hvor publikum var villige til nærmest at holde vejret af respekt for kunstnerne på scenen.

Så på trods af folkemusikkens letbenede sange og et par stilstandssange, både bedårede og underholdte Hansard, Irglova og band os denne aften, hvor Pumpehuset igen viste sig fra sin fineste side. Ikke blot er den gamle stationsbygning byens bedste koncertsal, men hele vejen rundt - fra billetkontrolløren til garderobepigen, bartenderen og alle de andre – er personalet altid garant for en god oplevelse. Man kan ikke andet end at elske det sted. 

Det var behagelige to timers søndagshygge med lutter gode folk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA