x
Tracy Chapman: med Joseph Arthur, Det Kgl. Teater, Gamle Scene, København

Tracy Chapman, med Joseph Arthur, Det Kgl. Teater, Gamle Scene, København

Tracy Chapman: med Joseph Arthur, Det Kgl. Teater, Gamle Scene, København

Anmeldt af Camilla Trodyb | GAFFA

Denne vinterkolde aften indtog en lille sangerinde med en stor stemme på Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Hun stod i lyset af glødepærer og afdæmpede blå spots med sin stemme og sin guitar som de eneste redskaber, og mere behøvede hun ikke. Tracy Chapman slog sine folder i hjertet af København, og det gjorde hun overbevisende.

Det kunne næsten ikke blive mere ærligt, det, der foregik på Gamle Scene i aften. En musiker helt blottet, så tæt på, at hver akkord og vejrtrækning kan høres. Tracy Chapman holdt i aften for første gang i 10 år en solokoncert i København. Denne optræden er et led i hendes soloturné, der markerer hendes 20 år lange karriere, og som hun selv forklarede under koncerten, er hun ude at finde den tid, hvor det hele begyndte. Et fyldt teater kom med på denne rejse, der både som annonceret var en Walk down Memory Lane, men også et nyt bekendtskab med numre fra det nye album ”Our Bright Future”, der udkom den 10.11.08.

Allerede da Tracy Chapman slog tonerne an i den første sang, blæste publikums klapsalver ind over salen, og så overtog ”Across The Lines” efterfulgt af ”For My Lover” fra debutalbummet ”Tracy Chapman” tilbage fra 1988. Dernæst blev der plads til et par numre fra det nye album, blandt andet ”Sing For You” og ”A Theory”, hvor Tracy Chapman gav sig tid til at forklare inspirationen og historierne bag sangene, hvilke hun gjorde under det meste af koncerten. Disse anekdotiske udleveringer gjorde, hvad der i forvejen var en intim koncert, endnu mere intim og ikke mindst vedkommende. Ordene og musikken blev noget, der næsten kunne røres ved.

Under aftenens koncert blev der også spillet ønsker fra publikum, heriblandt den smukke ”Hundred Years” og ”Promise”. Sidst nævnte og nogle af de efterfølgende numre kom dog på et tidspunkt, hvor de rødt betrukne sæder og trivialiteten begyndte at bide en smule, men det fik en fortolkning af Gillian Welchs sang ”Ophan Girl” hurtigt rettet op på. En sang, der handler om at være alene. Derfor ser Tracy Chapman den som et lille tema på hendes soloturné.

Dernæst kom en velspillet version af den velkendte folk-sang ”The Rising Sun”, der fungerede rigtig godt. Tracy Chapman rundede denne tur ned af mindernes vej af med ”Talkin’ Bout A Revolution” og ekstranummeret ”She’s Got Her Ticket”, der blev spillet foran et ekstatisk publikum, som alle var kommet op af sæderne for at salutere en stjerne. Ud over de velfortjente klapsalver var der en særlig ro i salen under hele koncerten. Publikum var fokuseret på mennesket på scenen; det var hendes historie, det handlede om. (Fem stjerner)

Support: Joseph Arthur
Lonely Astronauts-forsangeren Joseph Arthur fik til opgave at varme op for Tracy Chapman. Det lykkedes fint det meste af tiden ud over nogle lydproblemer og en guitar, der var så blank, at den i samspil med lyset på scenen rent faktisk blændede folk nede i salen. Set bort fra disse forstyrrelser fik publikum et lille indblik i Arthurs univers. Et eksperimenterende univers, hvor en guitar, to mikrofoner, en mundharmonika og nogle fine live-samplinger kom på banen. Der blev prøvet lidt af hvert og sunget lidt forskelligt. Bedst var dog nummeret ”This Is Still Your World”, der adskilte sig lidt fra de andre numres lyd. Denne sang fik tankerne henledt til god gammeldags folk-musik, og det var svært ikke at blive opslugt. Joseph Arthur havde dog problemer med at få publikums fulde opmærksomhed; der var en del uro i rækkerne og lange suk enkelte steder, hver gang han præsenterede et nyt nummer. Det var lidt en skam, for udtrykket var egentligt meget interessant. (Fire stjerner)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA