x
Mugison: VoxHall, Århus

Mugison , med Peter Broderick, VoxHall, Århus

Mugison: VoxHall, Århus

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Mugison er et unikum, en gal islandsk musiker, der kan vække et sovende publikum i en skræmmende blanding af den singer-songwriter-ånd, som han selv og hans sange er undfanget i, groovy bluesrock og ikke mindst voldsomme elementer af metal i vokal og enkelte af de larmende nye numre. Publikum var tændt, men lad mig alligevel beklage, at jeg selv var lidt skuffet over islændingens koncert onsdag aften i Århus. Før var han solo, skramlet og loopede fantastiske guitarriff og energisk vokal på sin laptop live fra scenen - men i Mugi-Boogie-opsætningen, efter hans tredje studiealbum i år, har han fået bassist og trommeslager med. Det giver en mere rent, fremadrettet og lige-ud-ad-rock-landevejen-lydbillede, men til gengæld mister man lidt af den islandske charme og desværre lidt af Mugisons særkende og uregerlige vildskab, men også kun lidt af det.

Mugi startede med titelnummeret fra hans 2008-plade, "Mugi-Boogie", og fortsatte med det bedste nummer, "I Want You", fra hans 2005-plade "Is This Monkeymusic?" - begge leveret i hastige, forvrængede, men også overspillede og gennemsnitlige versioner. Trommeslageren, hvis touch umiddelbart mindede mig om jazz-opdragelse, stjal opmærksomheden - ved at være vildere, vildere end Mugison selv, og lydmæssigt ved at drukne nogle af detaljerne fra guitaren. Men gaspedalen var til gengæld trykket helt i bund allerede fra starten, og den slumrende herboende islandske befolkning skreg med deres landsmand. Mugison er en overlegen guitarist, sangskriver og ikke mindst vokalist - hvor han spænder fra growlende, mumlende udråb til hæs, ren og falset. Nummer for nummer glemmer man det imidlertid, fordi der er masser af varians og masser af energi i blues-fornemmelsen. Efter en lidt sløv start, fik Mugison betalt tilbage med den fantastiske tre-fjerdedeles kærlighedssang "She Loves Me", et par charmerende morsomme og varme historier mellem numrene, og derefter "Pathetic Anthem", som præsenterede de første af mange tunge bluesriff og fik kommentaren "som en kritik af verdens monoteistiske system" med på vejen.

I tunge åndedrag fortsatte trioen med den lettere skumle og lidt kedelige "Deep Breathing", som er "a very sexual song about my mom", hvor Mugison spillede en masse samples fra smadrede guitarer, derefter temposkift og trommeslagergalskab på den sjove "Jesus Is A Good Name To Moan" og en langsom version af metalhymnen "I'm Allright". Til gengæld sluttede islændingen af med et firdobbelt mesterstykke med den herligt skævtdrejede "That Great Unrest" - også fra "Mugi-Boogie", men som trækker tråde hele vejen tilbage til gode gamle sære sangskrivning - den tunge "To The Bone" og med endnu mere metal-growl-agtigt galskab på "Two Thumb Sucking Son Of A Boyo". Mugison lukkede af med "Murr Murr", brugte en ølflaske som sliderør og lovede et ekstranummer, hvis bare publikum gav ham 20 sekunder til at løbe bag ved scenen og få vejret. Han åbnede sit encore med "The Sweestest Melody" og ville egentlig have forladt scenen, men kunne ikke stå for publikum og sine gode minder fra VoxHall (blandt andet på Spot 2005), så han gav en lidt unødvendigt reprise i "Mugi-Boogie" til slut.

Peter Broderick (fire stjerner)

Opvarmningen, Peter Broderick, som følger Mugison på denne decemberturné i Danmark og Tyskland, var en overraskende positiv oplevelse. Han er uden tvivl den bedste opvarmning som soloartist, jeg nogensinde har set. Han er ikke bare hyggelig. Han er overbevisende. Broderick, der er født i Portland, Oregon i USA, er flyttet til København, hvor han blandt andet spiller med Efterklang. Tilbage fra Staterne kender han M. Ward, ligesom han har medvirket på såvel M. Ward og Zooey Deschanels duoprojekt, She & Him, "Volume 1", samt M. Wards kommende udgivelse i 2009. Broderick har desuden netop udgivet sin semifilosofiske musikalske afdækning af hjemstavnsbegrebet på "Home" i november.

Broderick var charmende rolig, men vandt let publikums opmærksomhed med sine indfølende arrangementer og sin musikalske præcision. Fra scenen loopede han (som Mugison gjorde i gamle dage) vokal og instrumenter - violin, samples, sav, piano med mere - som en slags Tordensskjolds soldater på scenen alene. Han spillede blandt andet fremragende versioner af "Below It", "Another Glazier" og "Moment", og undervejs samplede han en takketale i 12-15 larmende vokalspor oven på hinanden, og afbrød sin optræden for at tage billeder af nogle af fotograferne lige foran scenen. På plade er det afdæmpet i grænselandet mellem det kedelige/smukke, men live kan man ikke andet end imponeres over intensiteten og Brodericks overblik. Store fire stjerner med ønsket om genhør herfra.

Mugison og Broderick spillede tirsdag på Loppen, og skal spille på Posten i Odense torsdag samt Studenterhuset i Ålborg fredag. Hvis du ikke har set Mugison før, må du ikke snyde dig for oplevelsen. Som et lille kuriosum kan man finde Peter Brodericks hyggelige billeder fra turnéen - blandt andet fra scenen i Århus - ved at følge linket her til Flickr.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA