x
Blitzen Trapper: Comedy Club, Vancouver

Blitzen Trapper, Comedy Club, Vancouver

Blitzen Trapper: Comedy Club, Vancouver

Anmeldt af Rune-Leander Mikkelsen | GAFFA

Kun en kort pause til Blitzen Trapper…

Vanen tro vælter regnen ned over Vancouver denne lørdag aften i december. Michael VanPelt, bassist i det amerikanske folk/rock-band Blitzen Trapper, byder velkommen udenfor spillestedet Media Club i Yale Town, Vancouver. Med en drivvåd hjemmerullet cigaret i mundvigen leder han ind i spillestedets backstage lokale.

Blitzen Trapper har, siden september, været på en omfattende Europa-tour. En tour, hvor bandet har spillet for fulde huse i blandt andet Tyskland, Norge og Sverige (den planlagte koncert på Vega blev, som den eneste på touren, aflyst grundet manglende billetsalg?). Denne aften i det vestlige Canada giver bandet fra Portland, Oregon, deres sidste koncert på den tour, der efterfulgte deres seneste udspil Furr fra 2008.

Mr. Blitzen Trapper, frontmand Eric Earley, er noget tavs denne aften i Media Clubs' backstage lokale. Guitarist, Marty Marquis, virker, som resten af bandet, træt – men snakker gerne. Med en Starbucks-kaffekop i hånden fortæller han om bandets rundrejse i Europa. Sidst Blitzen Trapper snakkede med GAFFA, var i september, dagen før de satte kursen mod Tyskland. Dengang havde bandet store forventninger til deres anden tour uden for USA, spørgsmålet var, om disse forventninger var blevet indfriet?

Marty Marquis fortæller, at Europa alt i alt har været en succes med mange udsolgte jobs. En tour med utrolig god behandling alle steder, undtagen på spillestederne i London, hvor amerikanske bands åbenbart stadig regnes for second hand. Dog glæder samtlige seks bandmedlemmer sig til at få et break, inden det hele starter forfra igen næste år.

Eric Earley har nemlig allerede skrevet bandets nye udgivelse. Eric forventer, at have materialet indspillet sidst i januar. Allerede i næste uge drager han til studiet i LA, mens resten af bandet får et break.

Den kommende cd udgives, ligesom Furr, på Seattle selskabet Sub Pop. I februar 2009 forventes Blitzen Trapper at være af sted på tour igen. Eric Earley er ikke meget for at snakke konkret om det kommende materiale. Dog løfter han sløret for, at halvdelen af cd'en bliver i samme stil som forgængeren Furr. Planen er, at anden halvdel af cd'en skal være en del hårede – et ord, han ikke er meget for at uddybe. Da jeg efterfølgende konfrontere både trommeslager Brian Adrian Koch og bassist Brian VanPelt med Erics udtalelse, mener de ikke, at der skal lægges så meget i det. "Det er, hvad han siger nu, lad os nu se", siger Brian Adrian Koch med et smil på læben.

"You can wear your furr like a river of fire…"
Cirka to timer senere indtager Blitzen Trapper scenen i en total udsolgt Media Club. Der hersker ingen tvivl om, at bandet er et navn på disse breddegrader. Bandet starter ud med Sleepy Time in The Western World, åbningsnummeret fra Furr. Et track, som hovedparten af de cirka 250 betalende gæster i Media Club kan synge med på. Vægten i aftenens materiale er langt på Furr-udgivelsen – hvilken netop har rundet 15.000 solgte eksemplarer i Nord Amerika. De efterfølgende numre er: Fire And Fast Bullets, Suicide, Saturday Nite og Black River Killer. Numre, som alle er glimrende eksempler på de trestemmige vokal-arrangementer, som bandet mestrer til fulde live. Både i Fire Plus Fast Bullets og God And Suicide leder trommeslager Brian Adrian Kochs backingvokal tankerne hen på Neil Youngs After The Gold Rush-udgivelse fra 1970. Guitarist Marty Marquis binder numrene sammen med små anekdoter fra bandets netop overståede tour. Eric Early er tavs som graven, når han ikke synger. Titelnummeret Furr vækker stor jubel blandt et utroligt medlevende publikum. Verslinjen: "You can wear your furr like a river of fire, but you better make sure if you call God a liar" synes alle i Media Club at kende. Hvis man googler Blitzen Trapper er det netop denne linje, der refereres hyppigst til, når bandet diskuteres på diverse blogs.

Specielt i kraft af den knap to meter høje Marty Marquis når Blitzen Trapper langt ud over scenen denne lørdag aften i Canada. Bandet er i løbende dialog, så vel internt som med publikum.
Afviklingen af titelnummeret Furr må betragtes som aftenens højdepunkt. Herefter spiller bandet enkelte smagsprøver fra deres forrige udgivelse, Wild Mountain Nation (2007). Det er tydeligt, at aftenens publikum ikke er så bekendt med sidste års udgivelse, og intensiteten falder en smule. Stemningen stiger dog hurtigt igen, da Eric Early og co. efterfølgende vender tilbage til materialet fra Furr.

Koncerten afsluttes med Love U, Echo og Futures and Folly. Bandet vælger ikke at forlade scenen, sikkert fordi det ville være umuligt at komme gennem publikum og ned til backstage-lokalet grundet Media Clubs trange forhold. I stedet går Blitzen Trapper ret hurtigt i gang med ekstranumrene. Wild Mountain Nation og Devil's a-Go-Go, begge fra forrige udgivelse, afvikles på professionelt vis, herefter fortrækker det seks mands store band backstage.
 
Blitzen Trapper er et band, der skal opleves live. Bandets fremragende vokalarrangementer plus balancegangen mellem de amerikanske rock- og folk-rødder, kommer ikke til sin ret på Furr-produktionen. Det er ærgerligt, da det til tider får udgivelsen til at virke noget splittet og usammenhængende. Live står idéen bag hvert et arrangement klokkeklart. Ikke mange bands slipper godt fra at udfordre forskellige traditionelle genrer, uden at resultatet falder mellem to eller flere stole. At se Blitzen Trapper live leder tankerne hen på 1970'ernes Neil Young-udgivelser, Dylan, efter at han blev elektrisk og ikke mindst vokalerne fra David Bowies Ziggy Stardust-udgivelse. Alt andet end lige er dette jo ikke det værste selskab. Ærgerligt, at Danmark blev snydt for Blitzen Trapper i denne omgang. Hold øje med dem, når Sub Pop sender dem på næste rundt i Europa i løbet af næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA