x
Afel Bocoum & Alkibar: Niger

Afel Bocoum & Alkibar
Niger

Afel Bocoum & Alkibar: Niger

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 15.12.2008
Anmeldt af
Torben Holleufer

Da Damon Albarn i sin tid skulle lave sin plade Mali Music, var det med Afel Bocoum, at han skabte projektet. Bocoum havde allerede markeret sig med et sublimt album på kultplademærket World Circuit, hvilket var en naturlig følge af, at han i en årrække havde været andenguitarist i den populære afdøde bluesmand, Ali Farka Tourés orkester. Nu var det tid til, at næste generation trådte ud af skyggen

Afel er en beskeden mand, hvilket alle ved, når de har mødt ham. Han har bare ikke travlt, men hans plader besidder en aldeles ukunstlet kvalitet, det er simpel musik fra byen ved floden, som holder længe efter, at de fleste andre plader har passeret langt over seneste udløbsdato. Han første plade var en pragtfuld udflugt i den righoldige musikalske kultur omkring ham, helt modsat læremesteren, som altid var med på den værste.

Siden var han med i projektet med Albarn, men har mest koncentreret sig om et fast job hjemme ved den elskede flod. Men som det fremgår, får han også tid til at spille, og denne plade, som kom på det belgiske Contre-Jour for et par år siden, men først er i dansk distribution nu, er et eksempel på, at Afel Bocoum bestemt ikke har tabt grebet. Stadig samme lyse bluesstemme, og de mange snurrige guitarer, som vi forventer. Sangene har masser af politisk bid, og så er der den herlige ndjarka-violin oppe i toppen på det meste, som for alvor skaber stemningen, som dens ene streng vrider og drejer rundt om Bocoums stemme. Og dertil kommer den vanlige 6/8-rytme spillet med stikker på en kalabas. Business as usual i Niafunké.

Pladen kom til mig som en åbenbaring på Womex-messen i Sevilla. Det er musik, man sætter på igen og igen. Stærkt vanedannende musik fra en flod, der har passeret flere sublime musikere end de fleste andre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA