x
Harmonic 313: When Machines Exceed Human Intelligence

Harmonic 313
When Machines Exceed Human Intelligence

Harmonic 313: When Machines Exceed Human Intelligence

GAFFA

Album / Warp / VME
Udgivelse D. 02.02.2009
Anmeldt af
Thomas Borre

Det skal slås fast med det samme, at jeg var en af dem, der var mægtig begejstret for Harmonic 313s EP1, der udkom som albumappetitvækker tilbage i april sidste år. Der er imidlertid ingen grund til at sænke armene, for When Machines Exceed Human Intelligence er endnu bedre end sin forgænger. Mark Pritchard, der bruger Harmonic 313 som et af sine talrige aliaser, har en mesterlige evne til fuldende sine musikalske idérigdom, der domineres af bl.a. piercende synthbas og hiphop-rytmik. Det føles aldrig hverken dogmatisk eller udtryksfastlåst, og som var det det letteste i verden, inkorporer Pritchard også elegant den harske smag af apokalyptisk dubstep og ’lyden af Detroit’. Kundskaberne indenfor atmosfærisk poesi behersker han også – lyt bare til Köln, hvis bedøvende synth-flader fornemt underløbes af et snublende lydspor. Ikke siden DJ Shadows Endtroducing (ingen sammenligning i øvrigt!) har en instrumental hiphop-plade tilfredsstillet mig så fuldkomment. When Machines Exceed Human Intelligence er en fremragende nytårsgave, der etablerer store forventninger til musikåret 2009!

http://www.myspace.com/officialmarkpritchard


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA