x
Seun Kuti + Fela's Egypt 80: Many Things

Seun Kuti + Fela's Egypt 80
Many Things

Seun Kuti + Fela's Egypt 80: Many Things

GAFFA

Album / VME
Udgivelse D. 19.01.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Den store afdøde mester inden for afrobeat, Fela Anikulapo Kuti (1938-97), har kastet en massiv skygge, og hans musik har mange udøvere, ikke mindst hans to sønner, Femi og Seun. Femi har for længst markeret sig og er trådt ud af skyggen, mens Seun i nogle år var det nye hemmelige våben fra Nigeria, som var tro mod farens stil og turnerede med det gamle band fra 1980’erne, altså uden trommeesset Tony Allen. Vi så på Roskilde festival ’07, at lige det outfit var noget, der i den grad kom ud over scenekanten. Og nu har vi fået det længe ventede album fra vidunderet.

Jeg er en stor beundrer af faren, samt af storebror Femi, som virkelig mestrer kunsten at skrive fængende melodier. Her har Seun stadig en del at lære, ligesom hans staccato-sang efter min vurdering ikke helt når storebrors og farens niveau. Bevares, arrangementerne sidder i skabet, og bandet er den mest velsmurte afrobeatmaskine, man kan forestille sig, og jeg kan rigtigt godt lide den måde, hvorpå hornene er produceret. Når det er sagt, så er teksterne – altså dem vi kan forstå, for han veksler mellem det vanlige pidgin-engelsk, engelsk og yoruba – akkurat lige så politiske, som man må forvente sig. Nigerias berygtede styre er noget af den mest korrupte, og faren væltede ind og ud af fængslet, og Seun synger med samme skarpe tunge.

Der er selvfølgelig et væld af fede grooves på pladen, som den rappe ”Don’t Give That Shit To Me” eller titelnummeret, som er et vidunderligt vuggende forløb, som nærmest lyder som highlife barberet ned til to akkorder, og så ligger de kvindelige svarvokaler fantastisk dejligt. Det simple forløb er rendyrket trance, og de gamle drenge understreger endnu engang, hvad et fyrreårigt forløb som Afrikas fedeste blæsersektion betyder.

Pladens højdepunkt er rendyrket afrobeat, der ville have gjort selv Fela stolt. Nemlig på ”Mosquito Song”, hvor koklokken rammer beatet som på en gang presser på, samtidig med at det er tilbagelænet. Afrobeatets magi i reneste aftapning. Og dertil er der knald på udvekslingerne mellem Seun, pigerne, rytmesektionen og de knivskarpe horn, som fører tilbage til sjælebroren James Brown.
Fed fest og lovende debut fra Seun Anikulapo Kuti.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA