x
Chris Brown: Forum, København

Chris Brown, Forum, København

Chris Brown: Forum, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Chris Brown besøger København igen, allerede inden der er gået et år. Sidste gang blev Brown flyttet fra Vega til KB-Hallen. God idé, da KB-Hallen blev udsolgt uden problemer. Denne gang var koncerten arrangeret i Forum, hvor der er plads til et publikum på 10.000. Og gæt hvad? Der var udsolgt igen. 10.000 skrigende fans med en gennemsnitsalder på 16 år stod som sild i en tønde allerede kl. 20, hvor koncerten var annonceret til at starte. Arrangørerne havde ringet til pressen og fortalt, at der ingen opvarmning ville være, så Chris ville gå på til tiden. Klokken blev dog 20.40, inden det stort anlagte setup på scenen, der hidtil var gemt bag et kæmpe sort tæppe, blev afsløret. På de to største af de i alt seks storskærme startede en video med et ur at nedtælle fra 2 minutter, og så startede koncerten med et brag.

 

Stort, stort, stort

Scenen var dekoreret som en gade, med en telefonboks, to trapper og en murstens-baggrund. Øverst var den et tag med skorstene, men så var der heller ikke mere på street-niveau. I modsætning til low-key koncerten sidste år, hvor Chris afslørede på forhånd, at han ikke havde det helt store skyts med, så var det her stort. Syv kvindelige og syv mandlige dansere samt Chris Breezy gav den gas på scenen. Komplet med de førnævnte storskærme, røg og alskens fyrværkeri, som fontæner og krysantemumbomber.

Det startede dog helt stille med Chris Brown, der blev firet langsomt ned fra loftet over scenen, som en anden Spiderman. Nedenfor marcherede de mandlige dansere omkring som vagter. Da han lander, og spotlyset rammer ham, står han i en hvid maske med et kæmpe joker-grin, hvorefter koncerten brager løs åbningsnummeret Wall to Wall. CB fortsætter uden pause med Gimme That med rap af Lil' Wayne, der passende dukker op på tre af storskærmene, som var han der selv. Publikum, alle 10.000, var totalt på.

Rent musikalsk var set-uppet dog ikke imponerende. Brown havde en solid trommeslager eleveret på den ene side, til at lægge en dunkende bund til musikken, som ellers var singback, eventuelt styret af den dj, som stod ophøjet på den anden side. Og det var ligesom det. Lyden var rigelig høj til at fylde den store sal op, men på sine høje øjeblikke ulidelig at høre på. Synd, for noget af det mest imponerende ved Chris Brown er hans gode vokale præstationer trods ben hårde fysiske danse-optræden. Allerede efter første nummer piblede sveden frem. Men det skyldes ikke mindst hans typiske outfit, med hue og tykke læder dragter. ikke desto mindre sang Chris upåklageligt.

 

Dansen en vigtig del af Chris image

Som ved sidste koncert var Brown energisk som en spændt fjeder, men de mere jordnære dragter med hætte-trøjer og college-jakker var erstattet for alle på scenen, med synkroniserede sorte outfits for mændene og hvide for pigerne.

Efter en heftig omgang tog dj'en over og prøvede at holde stemningen løftet med et set blandet af nutidens klub- og pophits tilrettet et europæisk publikum, og det virkede lige efter hensigten. Derefter var det tid til at invitere nogle publikummer på scenen, noget som fungerede sidst, da det var en langt mere intim koncert, og Chris bl.a. croonede for udvalgte piger helt tæt. Denne gang var det blot en flok, som fik lov at gi' den gas med Chris og kort efter blev sendt ned igen. Dance-off'en mellem de kvindelige og mandlige dansere med Chris på deres side var igen imponerende, og Chris fik selvfølgelig afsluttende danset pigerne af scenen med sine vilde moves.

Brown er ligesom Usher i sin tid blevet kaldt arvtageren efter selveste Michael Jackson ikke mindst pga. dansens betydning. Ingen tvivl om, at CB er hottere end Usher lige nu, men han eller hans dans og show når ikke MJ's til sokkeholderne. Om noget, så er han måske arvtager efter Usher.

 

Eleveret scene i midten af rummet

Brown fortsatte med at begejstre publikum med flere hits, fra sine kun to albums som Picture Perfect og Yo (Excuse Me Miss). Derefter simlerede han, at han inviterede publikum backstage via en video, som sluttede med, at han bad alle om at kigge midt i salen. Her løftede en rund platform sig med Chris og to veltrimmede mandlige dansere sig, og så gik der porno i den. Til tonerne af nogle af hans ballader, bl.a. Lottery, simulerede de sexede bevægelser med underlivet og sluttede af med at rive deres sorte wife-beaters i stykker og flexe vaskebrædtet. Corny? Måske, men alle single ladies i publikum var ellevilde. De var spændt fast til midten af platformen, som kunne tippes, så de faktisk stod hen over publikum. Et ok cool forsøg på at bringe noget nyt og anderledes.

 

Breezy bedst i det romantiske hjørne

Brown forsatte koncerten fra scenen med romantiske hits som With You og duetten med Jordin Sparks No Air, som i aften bare var en duet med publikum. Her var publikum virkelig varmet op og sang med på fuld kraft. En cool feature var, at publikum forest blev filmet, så man kunne se, hvor meget de levede sig ind i sangene. Og det var næsten udelukkende piger. Som Chris, da han skiftevis fik kvinderne og mændene i Forum til at hyle, ironisk bemærkede: Er der kun kvinder til stede? Mændene var der, men de forsvandt i overtallet af skrigende kvinder. Noget, som CB udmærket var klar over og spillede på.

Koncerten sluttede med masser af fyrværkeri til hittet Kiss Kiss med gæsteoptræden af T-Pain på storskærmene og igen en kæmpe bombe-brag til sidst. Brown leverede to helt planlagte ekstranumre og sluttede endelig af med sit forfærdeligt poppede nyeste hit Forever.

 

Valuta for pengene, men...

På den halvanden time koncerten varede fik publikum helt sikkert valuta for pengene, men koncerten kunne pga. sin størrelse, pomp og pragt ikke undgå at virke overproduceret og planlagt. Dermed ryger intimiteten og følelsen af, at oplevelsen er unik.

Chris og crew vidste godt, de befandt sig i København, hvilket de råbte fra scenen flere gange, men de blev ved med at henvise til, at after-partyet, som var arrangeret på Søpavillionen, ville blive holdt på The Palladium. Nå ja.

Alt i alt en oplevelse, som indfriede løftet om Chris Breezy og så heller ikke så meget mere. Man gik derfra med følelsen af, at kunstneren var forsvundet lidt infernoet af effekter. Det kunne også have noget at gøre med, at numrene alle var velkendte og primært fra et album, som efterhånden har over et år på bagen. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA