x

Revolt of Darwin
Demo

Revolt of Darwin: Demo

GAFFA

Demo-cd /
Udgivelse D. 22.01.2009
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Dette seje band har ganske cheeky sendt al info på en USB. Desværre i et format, jeg ikke kan læse... Men at dømme ud fra musikken er de nok også bedre til at fyre den af end til at skrive pressemeddelelser. Med tydelige inspirationer fra både Everytime I Die og Deftones formår de alligevel at lave deres egen ting. Og den virker. Energi, attitude og catchy riff lige i fjæset fra første sekund. Sangene er i snit halvandet minut lange, og det er nok meget godt. Man når ikke at kede sig en eneste gang, men jeg er spændt på, om de kan holde den stiv igennem en hel koncert. Numrene er godt skrevet, guitaren håndfast, bassen er på lange vandreture, og trommerne har rigtig travlt. På trods af en ret homogen lyd er de fire sange alligevel ret forskellige, fra det mere traditionelle mid-tempo hardcore over mere bluesede ting til nogle klare sydstatsreferencer. Topunderholdende og smittende. Dem vil jeg se en dag.

Revolt Of Darwin på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA