x
Rjd2 og Den Sorte Skole: Train, Århus

Rjd2 og Den Sorte Skole, Train, Århus

Rjd2 og Den Sorte Skole: Train, Århus

Anmeldt af Simon Mikdal Andersen | GAFFA

Da jeg fredag aften kommer ind på et tætpakket Train, er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad der snart kommer til at ske. Et stort set-up af pladespillere og mælkekasser fuld af vinyl afslører, at aftenen står i dj'ens tegn, og det bliver bevist fra første færd, da den københavnske dj-trio Den Sorte Skole udvinder de første lyde fra de mange pladespillere, inden alle folk har fundet vej indenfor til den udsolgte koncert. Spillestedet fyldes dog relativt hurtigt til bristepunktet af mennesker, der enten nikker taktfast med nakken eller kaster diverse håndtegn mod scenen, hvorfra der leveres en festlig lydkollage af buldrende trommer, masser af scratch, finurlige samples og forskellige a cappellaer.

Den Sorte Skole, der består af medlemmerne Aage Jæger, LeBon og Langefinger, formår at skabe en musikalsk fest på tværs af både tempo og genrer, imens der både bliver sunget med og tændt ild på scenen. De meget bevægelige dj's skiftes til ind imellem at gribe mikrofonen og komme med små ytringer, der gør publikum endnu mere levende. Igennem hele showet disker de op med stemningfyldte beats krydret med a cappellaer fra navne som Beth Gibbons fra Portishead, Geolo G og Beastie Boys. Showets absolutte højdepunkt må siges at være, da dj-kollektivet leverer et miks af Bjørn Svins "Mer Strøm" og Malk de Koijns "Å Åå Mæio".

Den Sorte Skole viser sig at være den helt rigtige opvarmning for aftenens hovednavn Rjd2, der til koncerterne her i Skandinavien stiller op med et sæt på én time og tyve minutter. Den karismatiske dj har, i modsætning til Den Sorte Skole, den svære opgave ene mand at skulle underholde publikum, hvilket i tidligere tilfælde har vist sig svært for andre dj's. Men Rjd2 løser på fornemmeste vis opgaven omringet af pladespillere, miksere, kasser med vinyler og sin kære MPC.

Rjd2, som tidligere på dagen har været midtpunktet for en omgang Q & A på Kupé, giver et yderst sammenhængende show bestående af numre og brudstykker fra sine tre album "Deadringer", "Since We Last Spoke" og "The Third Hand", men numrene bliver ikke leveret i et 1-til-1-forhold med albumversionerne. Rjd2 benytter sig af kendte passager og stykker fra sine numre og sætter dem ind i en ny musikalsk kontekst, for eksempel et vokal-sample med en helt ny instrumentering. Det betyder samtidig, at Rjd2 til tider koger outputtet ned til et simpelt beat, lader musikken tabe eller øge fart, hvilket er med til at skabe god adspredelse for publikum og sikre, at det ikke bliver trivielt.

Der er mange musikalske højdepunkter i løbet af koncerten, men nogle af de absolut bedste er, da Rjd2 spiller numrene "Ghostwriter" og "Good Times Roll Pt.2". Dj'ens konstante bevægelse imellem de mange pladespillere, kasser med lp'er og sin MPC er med til at gøre showet levende, men et forsinket video-signal er samtidig en smule hæmmende for oplevelsen. I baggrunden for det store set-up er der under hele koncerten en storskærm, der henholdsvis viser diverse videoklip i sort/hvid og et live-feed fra et kamera placeret i bedste overvågningsstil ved MPC'en. Når Rjd2 roder med sin MPC, er der en forstyrrende forsinkelse i forhold til det, der bliver vist på storskærm, og det resulterer desværre i et misforhold imellem bevægelse, tempo og musik.

Men den rutinerede dj, der kommer med en helt ny pladeudgivelse i løbet 2009, leverer et brag af en koncert for et smilende publikum på et udsolgt Train.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA