x
Gianluigi Trovesi, Umberto Petrin & Fulvio Maras: Vaghissimo Ritratto

Gianluigi Trovesi, Umberto Petrin & Fulvio Maras
Vaghissimo Ritratto

Gianluigi Trovesi, Umberto Petrin & Fulvio Maras: Vaghissimo Ritratto

GAFFA

Album / ECM
Udgivelse D. 11.02.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Italienske Gianluigi Trovesi er en formidabel klarinettist og en kunstner med et helt usædvanligt gehør for musikkens potentiale og kompositionernes ditto. Gianluigi Trovesi er en mand, der er i stand til at omsætte de – på papiret – mest uforenelige musikalske størrelser og skabe noget forfriskende nyt - som hænger sammen. Dét fremgår eksplicit af hans nye instrumentalalbum, Vaghissimo Ritratto, der kompositorisk bygger bro over små seks århundreder. Albummet rummer bl.a. musik af nogle af renæssancens og barokkens store klassiske komponister - Josquin Des Prez, Claudio Monteverdi og Luca Marenzio. Men også ny kammerjazz af Gianluigi Trovesi, Umberto Petrin og Fulvio Maras. Foruden lettere klassisk musik fra forrige århundrede af bl.a. Jacques Brel, Luigi Tenco og Alfredo Piatti. På papiret udgør de nævnte komponister et tilsyneladende usammenhængende miks af udtryk, som næppe kan forenes i et hele. Men dét er ikke desto mindre, hvad den sublime italienske kapelmester og hans trio formår: Virtuost at samle musikken, så den genremæssigt knytter klassisk, cross-over og moderne kammerjazz, historisk knytter renæssancen, barokken og nutiden og geografisk knytter det flamske og det italienske.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA