x
Schnack, Tafdrup, Bjerre & Høeg: JazzNpoetry, Copenhagen Jazzhouse

Schnack, Tafdrup, Bjerre & Høeg, JazzNpoetry, Copenhagen Jazzhouse

Schnack, Tafdrup, Bjerre & Høeg: JazzNpoetry, Copenhagen Jazzhouse

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Copenhagen Jazzhouse har med Lennart Ginman som ny kunstnerisk leder undergået nogle synlige forandringer. Ikke alle kan tilskrives Ginman, men nogle kan. Koncertstedet er blevet bygget om, nye møbler er blevet købt ind, baren er blevet opgraderet, hjemmesiden er blevet revitaliseret, koncertkalenderen er blevet trimmet, og tematiske arrangementer er blevet hverdag. Meget har altså forandret sig. Og i hvert fald de indholdsmæssige forandringer kan tilskrives Ginman.

Et af de nye, tematiske tiltag har fået navnet JazzNpoetry. Modellen er den, at nogle digtere inviteres ind til en oplæsning og på scenen supporteres af et minimalistisk jazzorkester. Serien kurateres af den unge forfatter og beatnix Claus Høxbroe i samarbejde med Lennart Ginman.

Torsdag aften afviklede Jazzhouse sit andet arrangement i serien. Egentlig skulle hovedpersonen have været digteren F.P. Jac, men han døde første juledag sidste år - præcis syv uger før aftenens arrangement, som han ellers havde indvilget i at optræde på. Høxbroe og Jazzhouse havde altså været tvunget til at sadle om, og ikke unaturligt blev aftenen en hyldest til den afdøde digter. På plakaten stod tre digtere med et nært forhold til Jac – Asger Schnack, Pia Tafdrup og T.S. Høeg – foruden den unge forfatterspire Kasper Bjerre. På hver sin måde var de med til hylde Jac. Ligesom pianisten Martin Schack og bassisten Daniel Franck i øvrigt var det.

Hvordan Høxbroe i sin tid fik overtalt Jac til at medvirke i et JazzNpoetry-arrangement, er en gåde. For selv om Jac i virkelighedens verden havde noget jazz’et over sig, hadede han jazz som genre. Men ... fuck det. Havde han selv været der, ville han ganske givet have indtaget scenen som en anden konge og talt til folket med sine på én gang dybsindige og mærkværdige konstruktioner af ord og sætninger. Hans navle ville nok have mærket et fyrtårn vokse!

Nu var han der kun indirekte. Men nærværende. Og dét var det næstbedste. Han var - som til stede der under projektørlyset på den runde scene midt på dansegulvet, som til stede der i de fascinerende visuals, der under konstant forandring prydede de tre storskærme, som til stede der ved den lange røde bar med elefantøl i sit glas, som til stede der blandt det lyrik- og musikinteresserede publikum - side om side med sin egen enke. Nærværende – takket være Høxbroe og Ginman – og især Schnack, Tafdrup, Høeg, Bjerre, Schack og Franck.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA