x
Hybschmann: Månedens Demo Live, Lades Kælder, København

Hybschmann og Mes Reves, Månedens Demo Live, Lades Kælder, København

Hybschmann: Månedens Demo Live, Lades Kælder, København

Anmeldt af Hansen | GAFFA

Jeppe Hybschmann og hans fem mand store mand blev månedens demo primært for potentialet. Det er ikke helt realiseret på indspilningen, og heller ikke på scenen er den helt hjemme endnu.

Fredag kunne man stadig høre sangenes potentiale, men meget mere blev det ikke til. Bandet gav klart indtryk af ikke at være enige om, hvad de ville. Det er til dels også det, der fungerer på demoen, hvor de mange forskellige retninger får plads og giver en dynamik. Men på scenen gik det mere i vejen for hinanden, og gjorde, at sangene aldrig blev rigtig vedkommende.

De to kvindelige vokaler supplerer hinanden fint, men visuelt fungerer det bedst, når de har mere at lave. Der går lidt efterskole i at have en masse på scenen, der ikke laver så meget.

Gruppen spænder vidt både i dynamik og instrumentering, men det er klart i de mere luftige og langstrakte numre, at de fungerer bedst. Deres mere rockede numre har slet ikke den gode idé i sig, som de følsomme sange har. Der er god grund til at rydde op i materialet, når den nye guitarist skal køres ind.

En koncert, der desværre var alt for tæt på demoen, hvor jeg egentlig havde håbet at de ville åbne mere op live.

Mes Reves

Før Hybschmann spillede Mes Reves et rodet sæt, der viste et band, der lige nu er ved at skifte stil. De spiller en charmerende skæv pop og har nogle rigtig gode kor-arrangementer.

Men også på scenen er der noget lige lovlig ivrigt over de hurtige numre. De er ikke medrivende eller energiske, bare ivrige. For min skyld måtte de gerne give meget mere plads til det skæve, for der har de noget personligt og interessant at byde på.

Også her et band, jeg tror bliver bedre inden for det næste halve år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA