x
AC/DC: Telenor Arena, Oslo

AC/DC, Telenor Arena, Oslo

AC/DC: Telenor Arena, Oslo

Anmeldt af Jens Jam Rasmussen | GAFFA

 

 

Rettidig omhu i Oslo Vest: lige inden finanskrisen forårsagede den altomsiggribende lammelse, fik man heroppe færdigbygget den nye multiarena Telenor Arena ­ veltimet til det første show på AC/DC's Europæiske turné 2009, dernæst til et Tina Turner-show i april og til de lokale norske fodboldmestre Stabæk IL's første titelforsvar med start i næste måned, hvor den indendørs koncertarena snildt og glat forvandles til et indendørs fodboldstadion.

Prislappen på Telenor Arena er påskrevet 300 millioner norske kroner og stedet har plads til godt 23.000 tilskuere til koncerter. Og denne aften var det ikke én plads for meget. AC/DC-koncerten solgte ud på syv heftige minutter.

Skærpet appetit
Appetiten efter AC/DC har så kun været skærpet af bandets sparsomme turnéren de senere år - seneste show heroppe var 2000 (og i Danmark skal vi endda helt tilbage til april 1996). Og selvsagt af bandets aktuelle succesalbum "Black Ice", af mange (også Deres udsendte) anset som det bedste album siden klassiske "Back In Black i 1980.

For første gang i overtegnedes AC/DC-koncerterindring (med start i 1985 og så hver Europa-turné siden da) var det aktuelle album endda flittigst repræsenteret i sætlisten: "Black Ice" 5 - "Back In Black" 4.

Og det var da også i nutiden, at showet fløjtedes til afgang med "Black Ice"-albummets førstesingle "Rock'n'Roll Train" introduceret af en overvældende visuel og særdeles drengerøvet animation oppe på scenens storskærme.

"Back In Black" i teten
I starten rungede AC/DC's voluminøse lydbillede overstyret og fælt, men allerede i andet nummer (og et af aftenens allerbedste), "Hell Ain't A Bad Place To Be" skar nummerets ypperlige riff igennem og beredte vejen for den store klassikerfest tilsat det nye, overvejende gode materiale. Sætlisten helt analog til den, bandet har anvendt på efterårets USA-turné. Og igen-igen må det konstateres: "Back In Black"-numrene stak også stærkest frem denne aften.

Rutinen er selvfølgelig en naturlig del af gamet efter 35 år på landevejen, men AC/DC's rollefordeling fungerer fremdeles - med sanger
Brian Johnson som den overmåde humørfyldte og udadvendte fyr, han er, og den meget levende guitarlegende Angus Young som den store showindpisker. Og med det disciplinerede, hårdtarbejdende maskinrum: brormand Malcolm Young på rytmeguitar, bassist Cliff Williams og trommeslager Phil Rudd.

Hvor godt den rytmebesætning fungerer, kan man eksempelvis høre i Angus' store guitarsolostykke i "Let There Be Rock" - hvis man altså lige rent undtagelsesvis fjerner det audiovisuelle fokus fra Angus og hans Gibson og lytter til det ekstraordinært seje drive, der kører under al guitarliret. Prøv det. I Parken, Stockholm eller andetsteds.

I egen høje klasse
"Black Ice" er altså et rigtig stærkt album, men overtegnede savnede nu også flere gamle klassikere/kultnumre fra de gamle dage. Naturligvis jo, men på en anden og mere krævende måde, end hvis AC/DC havde taget trykket lidt af med en og anden festivaltour siden "Stiff Upper Lip"-albumturnéen i 2000.

Og bandet har så ikke valgt helt rigtigt i blandt de 15 stykker "Black Ice". Jeg ville eksempelvis langt hellere have haft den
1979-berørende mid-tempo-rocker "Spoilin' For A Fight" ind i sættet frem for især "War Machine".

Dog ikke detaljer, der trækker afgørende ned på helhedsindtrykket. AC/DC er stadigvæk et arena rock-act i sin helt egen høje
klasse, der samtidig besørgede et gennemgående og ganske imponerende nærvær i det, der nu er Norges største indendørs rockarena. En arena, der på aftenen rummede markant mange helt unge AC/DC-koncertgængere.

Og selvom overtegnede har oplevet AC/DC på et højere niveau end onsdag aften i Oslo, så er det stadigvæk rock'n'rollens måske allerbedste - og allersikreste, jo-da - koncertattraktioner, der gæster en forlængst udsolgt Parken den 19. juni.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA