x
Turboweekend: by:Larm, Oslo (Blå)

Turboweekend, by:Larm, Oslo (Blå)

Turboweekend: by:Larm, Oslo (Blå)

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Turboweekends første album bestod af materiale samlet op i et par år tilbage i tiden, og nu sulter bandet efter at udgive og komme på landevejen med deres andet album, der udkommer om tre uger. Spørgsmålet er, om det nye materiale tilføjer nye facetter til Københavnernes musikalske repertoire, men det spørgsmål vli jeg helst lade ringe et stykke tid endnu. Det er en cliffhanger til deres nationale entré. I første omgang gælder det bare om at nyde deres første af to by:Larm-showcases, der var placeret på en fin satellitscene en pæn gåtur fra Oslo Centrum.

Silas Bjerregaard insisterede på at tale på dansk til det norske publikum, som en samtidig provokation og fællessfære, men blot 50 publikummer havde fundet vej til det ellers meget coole spillested, Blå. Derimod havde præstationen på scenen potentialet til at bære en fantastisk showcase. Umiddelbart er Turboweekend trådt ud af det festlige elektrorock-univers - hvor de spraglede sparkedragter før var dresscode - og naturligt ud i et mere modent projekt på toeren - hvor dresscoden tilsvarende er modnet. Man kan stadig spore en insisterende Turboweekendsk sound, hvor vokalen er trukket endnu længere frem i lyden, mens trommerne på flere af numrene trækker på kollegerne fra Vetos elektrorock-lyd. Trioen, der i mellemtiden er vokset til en kvartet live, lagde sikkert fra land, men dansabelt rock med en tung bas- og synthbund på "Trouble Is", "Something Or Nothing" og "Holiday". Alle tre numre, som har en bred appel, men som til gengæld ikke har helt samme hook som deres debuthits. Desuden viser bandet intet tegn på tvivl, når de smukt fletter længere, velfungerende instrumentale passager ind i deres stramme sæt.

Derefter P3-rotation-nummeret, "After Hours", som er en udmærket, energisk single og et signaturnummer på den nye plade. Til det dansk-norske publikum var der desuden deja vu til deres vel to største hits, "Wash Out" og "Into You", der sprødt skar igennem rummet. "Into You" er uden tvivl stadig deres bedste nummer, måske et af de bedste danske elektronumre overhovedet inden for de seneste år, og det er numre som disse, der minder mig om, at Turboweekend sagtens kan bære et par tusinde publikummer på én gang, som for eksempel kunne stå på en større festivalscene til sommer?

Efter en lille halve time virkede de seks numre som en afsluttet helhed, en perfekt showcase, og da bandet varslede et syvende nummer, tilmed et nummer fra den nye plade, frygtede jeg en lunken afslutning. Men tværtimod rejste rockerne igen stemningen med den mere cluborienterede "Almost There". Sættet var opbyggeligt, timingen på plads, og bandets fjerde mand tilføjer dynamik og frigører forsanger fra synthesizeren. Men hvorfor ikke præmiere med fem fede showcase-stjerner? Jo, min anke er blot, at det nye materiale nok er et tegn på musikalsk modenhed, men endnu ikke løfter sig over de to gamle superhits. Måske kræver det blot tid, måske mangler der hooks, måske er arrangementerne ikke helt færdigpudset, måske mangler publikum at mærke radioeffekten? Det må tiden vise. Indtil videre er dette en god forsmag og professionel showcase, som er fire store stjerner værd, og som stilmæssigt placerer sig lunt i svinget som en populær-version af elektrorock.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA