x
N.A.S.A.: The Spirit Of Apollo

N.A.S.A.
The Spirit Of Apollo

N.A.S.A.: The Spirit Of Apollo

GAFFA

Album / Bonnier Amigo Music
Udgivelse D. 16.02.2009
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

I kender godt typen, der bryster sig af at have et hav af venner, men når de så skal flytte, står de paniske med håret i brevsprækken. Sådan er albummet The Spirit Of Apollo med N.A.S.A. For godt nok har Squeak E. Clean og Zé Gonzales en imponerende vennekreds, men de yder sgu ikke deres, når det virkelig gælder. Rodebutikken af et album byder på over 40 gæsteoptrædener med fremtrædende navne som David Byrne, Chuck D, Method Man, RZA, John Frusciante, KRS-One, Fatlip, Karen O, Ol' Dirty Bastard (var han ikke død?), Tom Waits, Kool Keith, Kanye West, Sant(o/i)gold, Lykke Li, Lovefoxxx, George Clinton, Spank Rock, M.I.A., Del Tha Funkee Homosapien, Ghostface Killah og Scarface. Ja, man kan sgu ikke beskylde bagmændene for at have dårlig musiksmag, men stor appetit gør ikke en god kok. Og det er netop for mange kokke (og dårlige råvarer), der fordærver maden. Beats og melodier er pergamentpapirstynde og en fattigmandsudgave af Handsome Boy Modeling Schools skoleeksempel i genresammenrend. N.A.S.A. burde stå for gæstelisten til fester og lade rigtige musikere om at lave musik.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA