x
The Whitest Boy Alive: by:Larm, Oslo (Sentrum Scene)

The Whitest Boy Alive, by:Larm, Oslo (Sentrum Scene)

The Whitest Boy Alive: by:Larm, Oslo (Sentrum Scene)

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Fodboldmetaforen lå lige for, da Erlend Øye (der allerede var et af Norge internationale kort i Kings Of Convenience og på hans 2003-soloplade, "Unrest") i Bergen-Berlin-kvartetten, The Whitest Boy Alive, indtog Sentrum-scenen i den bedste sendetid lørdag aften. At se The Whitest Boy Alive til en norsk showcase-festival foran musikinteressede publikummer, svarer til at se D-A-D headline en mellemstor dansk festival. Successen var imidlertid ikke givet på forhånd, for mens bandet slog godt og grundigt igennem med albummet "Dreams" i 2006 - og herfra storsinglen "Burning", så spillede de lørdag (næsten) kun nye numre fra deres kommende plade, "The Rules".

"The Rules" udkommer den 3. marts i Danmark, og The Whitest Boy Alive spiller i den forbindelse to koncerter på dansk grund, ikke overraskende i Århus og København, hvor et andet Bergen-band, The New Wine varmer op. Og efter at have set begge bands, forstår man både, hvorfor The New Wine lader sig inspirere (mere eller mindre intentionelt) af Øye, og hvorfor Øye inviterer The New Wine med som support på Europaturnéen. På by:Larm sikrede kvartetten sig selv varme anbefalinger til såvel det nye materiale og koncerterne - også fra undertegnedes hånd. Måske har den nye plade ikke de samme kvaliteter som den gamle, men bandet har en lækker sound - specielt hvis man i forvejen synes om Øyes vokal og stil i hans andre projekter. Måske har Erlend Øye netop bevæget sig rundt med forskellige singer-songwriter-udtryk for at ende, hvor han er nu, hvor popmelodier og solid sangskrivning bliver flettet sammen med en dansabel synth-offbeat-dub-og så videre, som klæder en koncertsituation.

Forventningerne før koncerten var høje, fra alle sider, eftersom The Whitest Boy Alive kun spiller en enkelt koncert, men til gengæld som headliner, i det bedste timeslot og er det mest omtalte projekt på by:Larm 2009. Desuden er Erlend Øye (hvor mange gange er hans navn nævnt i denne anmeldelse og by:Larm-reportagerne alene?) den altoverskyggende ikonfigur for norsk musik og festivalen.

Da Daniel, Sebastian, Marcin og Erlend trådte på scenen, lignede de vitterligt de hvideste drenge i Oslo, bestyrelsen i Nørdernes Klub(?), som på den måde har en vis underspillet arrogance, som også afspejler sig i en kompromisløshed musikalsk - som et projekt, der tager sin tid, som er selvbevidst og fuld med selvtillid, og som ikke er bange for at spæde koncerter op med lange instrumentale mellemspil som små tilløb til et rave. Når det er sagt, så er lyden af The Whitest Boy Alive behagesyg - den er blød, rund og har ingen sprød kant, men det er præcist det, jeg selv synes godt om. Ved bandet såvel som Øye andre projekter. Desuden synes jeg godt om idéen, at det ikke kun er pumpede techno-dj's, flabede teenagere eller popdrenge, der kan lave klubvenlig musik.

De to første numre, hvoraf det andet var "Courage" (som er lidt af et hit), var begge dejligt cool, dubbede, men også let monotone i sin udstrækning. Kunne man forvente varians? Ja, og jeg formoder ikke, at de fire nørder har lagt øre til så mange pigeskrig, som til hjemmebanekoncerten denne aften, og allerede fra det andet nummer var hele salen i Erlend Øyes hule, svage hånd. "Courage" sluttede af med en længere instrumental klub/rave-outro. Desuden ynder bandet at kombinere Rhodes-klaver, kold Kraftwerk-synth, ren guitarlyd med en simpel, dog funky 70'er-rytmesektion. Ikke mere indviklet end nødvendigt.

Derefter gik det over "Dead End", "Gravity", "Keep A Secret", det gode nummer "1517", som ambient gled over i det lækre afslutningsnummer, "Island". Efter 30 minutters spilletid skulle bandet forlade scenen, gjorde det, og teknikerne tændte lyset for at få folk til at forsvinde, men jublen ville ingen ende tage hos det norske publikum, der fyldte Sentrum - der ikke står tilbage for et sted som Store Vega, har en kæmpebalkon og lørdag angiveligt talte et sted mellem 1000 og 2000 publikummer. Øye trådte tilbage på scenen, efterfulgt af bandet, og erklærede: Vi bryder reglerne denne gang. Og der var vel heller ingen grund til at lade dem gøre andet. Og så kvitterede The Whitest Boy Alive med "Burning", koncertens eneste nummer som ikke kommer på "The Rules".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA