x
Jonatha Brooke: VoxHall, Århus

Jonatha Brooke, VoxHall, Århus

Jonatha Brooke: VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Et sort piano i scenens ene side. En akustisk guitar og en et par meter høj stueplante i den anden. I midten et simpelt mikrofonstativ. Den minimale scenepynt dannede fint ramme om en koncert, der først og fremmest havde den amerikanske singersongwriter Jonatha Brooke i fokus. Kvinden har gentagne gange høstet ros for sine danske koncerter, der som ofte foregår med band. Denne aften står hun imidlertid alene foran de omkring 100 tilskuere, der har indfundet sig siddende i salen.

Jonatha Brooke forklarer, at hun er glad for at være tilbage, og flere i blandt publikum giver udtryk for, at der for dem også er tale om et gensyn med amerikaneren. Fra koncertens start leveres numrene på den medbragte guitar, og selvom det af og til er vanskeligt at fange de nøjagtige tekster – mange skrevet af den amerikanske singer-songwriter-veteran Woody Guthrie, hvem Brooke just har fortolket på sit aktuelle album, "The Works" – står Jonathas stemme smuk og klar. Hvert et nummer bliver leveret med enorm indlevelse fra både solist og fra det koncentrerede og musestille publikum.

Imellem de følsomme ballader slippes tøjlerne imidlertid, og Jonatha Brooke serverer mere eller mindre velplacerede anekdoter og småhumoristiske historier, der lader til at underholde både publikum og hende selv. Af og til bliver det næsten for meget snakken og for lidt musik, men de lange grinagtige introduktioner står alligevel fint i kontrast til de seriøse numre.

Et nummer som den franske "Je N' Peux Pas" balancerer igennem næsten fem minutter den smukke melodi med et vedkommende glimt i øjet, og man fornemmer et publikum, der holdes hen i én dyb vejrtrækning, for så at kunne puste ud og hente lidt luft og en klukkende smålatter efterfølgende.
Jonatha Brookes nyeste album, "The Works", udkommer netop i dag og et af de stærkeste numre derfra, den smukke "All You Gonna Do Is Touch Me", fremstår også live som et højdepunkt. Hver en akkord sidder perfekt, og stemmelejet er dejligt varierende. Det samme gør sig gældende på den efterfølgende "Madonna on the Curb", der når tonemæssigt nye højder.

Jonatha Brooke flytter sig for en stund over bag klaveret, for at fremføre de romantiske "Kings of My Love" og "My Flowers Grow Green", men holder stadig et solidt greb om sit publikum. Som tilskuer imponeres man især af Brookes evne til konstant at være aktivt til stede. Ud over sine egne historier opfanger hun enhver hvisken fra salen, og besvarer den med en kommentar eller et opklarende spørgsmål.

Hovedpersonen fortæller, at hun er stolt af at have fyldt spillestedet på en mandag aften, som hun har hørt er danskernes foretrukne tv-aften. Hendes forsøg på at få uddybet, hvad de danske tv-seere er optaget af, besvares med enkelte henvendelser fra publikum og en noget rodet kommunikation frem og tilbage, der indledningsvis er ganske charmerende, men hurtigt bliver en smule irriterende.

Det klæder derfor Brooke at vende tilbage til sin guitar og slutte koncerten flot af med "You and I", inden hun spiller to ekstranumre, og efter halvanden time forlader scenen.

Den sofistikerede New York-pige formår at skabe en hel særlig atmosfære omkring sine koncerter, der rummer både det smukke og det underholdende. Musikken er skabt til lange vandreture i storbyen eller en middag med god rødvin, og er flere steder ude at kalde på armenes gåsehud. En stor del af hendes ageren på scenen virker improviseret og vidner om imponerende musikalsk overskud. Fire store fortjente stjerner. 

Jonatha Brooke kan opleves 3. marts på Jazzhouse i København og 5. marts på Jazzhus Dexter i Odense

Jonatha Brooke på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA