x
Dungen: VoxHall, Århus

Dungen, VoxHall, Århus

Dungen: VoxHall, Århus

Anmeldt af Kristian Pedersen | GAFFA

Midsommersol og kølige pripps i det våde græs langt ude i de store skove, hvor lejrbålet spejler sig i de smukke søer, og alt er uforstyrret og emmer af hygge. Et scenarie, der klæber til de sødeste svenske fantasier, og som samtidig ligger ubeskriveligt langt fra de skrækforestillinger, de overtroiske får, når kalenderen viser fredag den 13. Dungens lyd er skabt til det første billede, og de fire svenske drenge leverer rocken lige så direkte og betagende som den lød for 40 år siden.

Efter lang ventetid indtager Dungen scenen, og det store forventningsfulde publikum bydes indenfor med en lang stille instrumentalflade og nummeret "Sätt Att Se", der også åbner bandets seneste udgivelse "4". Frontfigur Gustav Ejstes har sat sig bag orglet, men indtager allerede fra andet nummer sin guitar og sætter et mere tempofyldt og rocket præg på koncerten. Teknikken driller en smule forud for tredje nummer, og trommeslageren, Johan Holmegaard, må for en periode træde vande og forsøge at holde publikum varme.

Højt til loftet - og den svenske sommerhimmel

Dungens musik har et helt særligt præg, og de lange numre giver plads til udfoldelse for hver og et af medlemmerne. Ingen er over andre, lader til at være et slogan for gruppen, hvor ingen er kede af at trække sig i baggrunden for at give plads til en kollegas musikalske udfoldelser. Samtlige drenge i bandet er forsynet med mikrofon, der sætter en særlig vokal på de instrumentale eksperimenter.

Dungens sofistikerede arrangementer når et foreløbigt klimaks på "D & P", hvor smuk tværfløjte og festlig tamburin blander sig med et meget hårdt rockende riff. Alt står i skarp kontrast og er alligevel så forbandet godt sat sammen. Scenen virker som en legeplads for de fire musikalske genier, der konstant sætter nye elementer til det lange nummer. Vekslingen i tempo og instrumentering gør, at man i perioder drømmer sig langt væk, og andre gange svinger de lange krøller i et buldrende syretrip.

Smil på læben og sug i maven 

Dungen fortsætter uafbrudt over i en lang genkendelig trommeindgang, der sætter fut i bandets nok største hit "Panda" fra 2004-udgivelsen "Ta Det Lungt". Det begejstrede publikum er for alvor tændt af den psykedeliske rock og hopper i vildskab op, ned og til siden. Der er på samme tid et kæmpe smil på læben og et enormt sug i maven. Denne periode af koncerten er intet mindre end fantastisk.

De svenske drenge er helt igennem perfektionister. Imellem de fleste numre er der lange pauser, der virker en smule generende på det utålmodige publikum. Ventetiden gør dog blot, at alt finpudses og sidder lige i skabet, når først musikken ruller.

Variation og veksling 

Det særligt fascinerende ved Dungens koncert er evnen til konstant at omstille sig og overraske sit publikum med nye musikalske indgange. Den ulykkelige kærlighedsvise "Du Er För Fin" får publikum til at sveje fra side til side og frembringer enkelte lightere i salen. Få øjeblikke senere eksploderer trommerne igen i "Ta Det Lungt".

Mod koncertens afslutning sætter Gustav sig tilbage bag orgelet. Vokalen er her desværre en smule for høj og skærende, hvilket sætter en dæmper på både publikum og det ellers imponerende sæt. Det sætter et lidt blandet aftryk på en ellers fremragende koncert, men er dog ikke så slemt, at det kan fravriste bandet nogen af de fem fortjente stjerner. 

Dungen lørdag aften på Loppen, Christiania og kan til sommer opleves på Roskilde Festival.                                                         

Opvarmning: The Setting Son (***) 

Bandet går på med to (!) tilskuere foran scenen. Det vil med andre ord sige, at de to lydmænd og GAFFAs udsendte må tælles med for at matche de fem københavnske drenge på scenen. Publikum trækker dog hurtigt nærmere, da The Setting Sons surfprægede garagerock fylder Voxhall.

The Setting Son udgiver 20. april deres andet album "Spring Of Hate", hvorfra der blev givet flere prøver. Bandets ligefremme og tempofyldte rock smeltede nærmest sammen i en lang serie, og da de gik af scenen, havde de spillet ikke mindre end 14 numre på tre kvarter.

Der var ikke altid det helt store tag i publikum, og det hele kunne periodevis virke som en træningstime for at få prøvet det nye materiale af inden udgivelsen. Opsigtsvækkende er dog koncertens afslutning, hvor Prins Heinzz under "In a Certain Way" rejser sig fra sit orgel og i første omgang springer rundt med tamburin, og mod nummerets slutning blot er iført boxershots. Et yderst gakket element, der bringer smil frem hos flere publikummer, men hvor den dybere mening udebliver.

Selvom det overordnet var en koncert på det jævne, blev der absolut givet bud på nogle herlige nye numre. Fans af klassisk rockmusik kan derfor roligt glæde sig til "Spring of Hate" udkommer 20. april på pladeselskabet Bad Afro (Baby Woodrose m.fl.).

The Setting Son giver forud for udgivelsen to gratis koncerter i København. 23/3 i Råhuset, Vesterbro og 17/4 på Dronebar på Nørrebro.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA