x

Dilemma Light
Demo

Dilemma Light: Demo

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/dilemmalight
Udgivelse D. 02.04.2009
Anmeldt af
Hansen

Et skamløst popband fra Kolding, der top-professionelt leverer en række oneliners, finurligheder, melodier og hooklines. Onde tunger kunne sige Nephew Light, men det ville ikke være fair over for et band, der laver sin helt egen ting. Der trækkes musikalsk både på ska, synth og 80'er-ting, men teksterne er i deres eget sarkastiske univers. Medlemmerne ved præcis, hvad de foretager sig, og der er egentlig ikke meget demo over indspilningerne, der fremstår virkelig vellykkede. I glimt kan det virke lige lovlig rigtigt, men det er næsten svært at klandre bandet for at være dygtigt. Et punkt kunne være, at det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt i omkvædene, hvad der er lidt ærgerligt, når nu teksterne er så vigtige for bandet, og singalong-potentialet kunne være så stort. Hvis ikke de lader humoren komme i vejen for dem, er der virkelig materiale til landeplager her. Hør dem på Lades Kælder den 10. eller Oure Højskole den 30.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA