x
Blake: And So It Goes

Blake
And So It Goes

Blake: And So It Goes

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 25.03.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er mærkeligt! Men man kan faktisk blive aggressiv at høre underholdningsmusik! Eller det, englænderne kalder ”easy listening.” Og det til trods for, at netop den slags musik ikke yder modstand! (Måske er det netop derfor!!!) Tag tilfældet Blake: Fire britiske sangere, som kan deres håndværk. Man kunne kalde dem: Fire britiske smørtenorer. I hvert fald fire mænd, som kan synge! Og som med et materiale af gode, gedigne popsange som Chasing Cars, Up Where We Belong og Closest Thing To Crazy kan slå bro mellem opera og pop. Dét skulle vel være godt? Og alligevel! Alligevel kan man som lytter blive frygtelig aggressiv over de yndefulde vokaler, de rørstrømske violiner, harpen, det hele! Aggressiv, selv om Stephen Bowman, Jules Knight, Dom Tighe og Ollie Baines synger bedre end flertallet af sangere på denne klode. Aggressiv, fordi de tilsyneladende intet har på hjerte, andet end at præstere det yndefulde. De fire sangere fremstår, som var de vindere af den letbenede operas pendant til X Factor. Yrkkk! Når denne anmelder alligevel uddeler tre stjerner, skyldes det, at de fires teknik og samklang er eminent.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA