Antony And The Johnsons: Falconer Salen, København

Antony And The Johnsons, Falconer Salen, København

Antony And The Johnsons: Falconer Salen, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Antony Hegarty indtog i beskeden stil scenen i en udsolgt Falconer Sal torsdag aften. Med sig havde han et ensemble på seks yderst velspillende musikere, og sammen skabte de en uforglemmelig og ikke mindst bemærkelsesværdig aften. Med en simpel lyssætning var der ikke noget visuelt overdådigt over denne aften. Overdådigheden skulle findes i musikken, som fik al den plads, den skulle bruge til at komme i fokus. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at aftenens opvarmning var af den alternative slags. En kvinde iført dragt tilsat maling indtog scenen og fremførte en dans som på en og samme gang mindede om et parringsritual og en fugleunges kvaler med flyvefærdigheden. Hele scenariet var så grotesk, at man ikke kunne få øjnene fra det, og det blev sært betagende.

Da danserinden fortrak sig, spillede Antony And The Johnsons deres første nummer "Where Is My Power" efterfulgt af den intense "Her Eyes Are Underneath The Ground"  fra det seneste album The Crying Light, og det var et af de numre, der kravlede dybt ind under huden og nærmest ruskede i knoglerne. Hegarty mestrer sin kunst, og ud over dette nummer var der utallige numre, der blev eksempler på hans fremragende stemmeføring og store musikalske indlevelsesevne. De store hits fra 2005-albummet I Am A Bird Now var også blandt aftenens numre, og alle blev ført an af store klapsalver fra det veloplagte publikum. Med "For Today I Am A Boy" viste Hegarty og musikerne igen deres gennemslagskraft igennem en hjerteskærende stemme og en på én gang harmonisk, storladen og aggressiv instrumentering.

"Kiss My Name" blev indledt med en lang intro af Hegarty på pianoet, hvorefter musikerne fulgte trop og skabte noget, der mindede om en energisk musikalsk march. Da nummeret var ved at nå sin ende, slog Hegarty takten an på sit piano, og indtil sangens sidste ord agerede publikum levende instrumenter. Gennemgående for koncerten var Hegartys store overskud og interaktion med sit publikum. Foruden en fornøjelig anekdote om bedstemoderens håndtering af døden blev der også plads til små samtaler med publikum. Antony And The Johnsons var hundrede procent tilstede denne aften, og de cirka to timer koncerten varede, følte man sig i rigtig gode hænder.

Et af aftenens højdepunkter og mest stormfulde bekendtskaber var "Shake That Devil" . Den blev leveret med sprudlende energi, og Antony And The Johnsons udfoldede sig igennem et legesygt udtryk, og de bragede derudad i over 10 minutter. "Fistful Of Love" og "You Are My Sister" er heller ikke til at komme udenom i denne sammenhæng. De var absolut aftenens smukkeste, og de blev fremført, så selv en stor stærk mand ville kunne fælde en salt tåre. Antony And The Johnsons spillede, efter et stående bifald, fire ekstranumre. Det første kreerede Hegarty på stedet og dedikerede nummeret til København. Dernæst kom den inderlige "I Fell In Love With A Dead Boy" og "Cripple And The Starfish". Afslutningen på denne poetiske og musikalske sammensmeltning kom i lyden af "Hope There's Someone", der modtog et af de største bifald. Fælles for alle sangene denne aften er, at de er et fremragende eksempel på, hvorfor Antony And The Johnsons har sat et så blændende aftryk i det meste verden, og hvorfor en regnfuld torsdag aften pludselig bliver vidunderlig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA