x
Ronan Keating: Songs For My Mother

Ronan Keating
Songs For My Mother

Ronan Keating: Songs for my Mother

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 28.03.2009
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Det er i sit udgangspunkt utrolig sødt. Ronan Keating har udgivet et helt album med sange til sin mor. Hun døde for nylig - og det er nemt at sætte sig ind i Keatings behov for at bearbejde sin sorg. Men Songs For My Mother efterlader en følelse af at være blevet inddraget i noget, som ikke behøvede verdens opmærksomhed. Keating fortolker sange, som for ham relaterer til morens minde. Det er meget følsomt og stemningsfuldt på Mama's Arms, men decideret kvalmt på I Believe I Can Fly (en fortærsket omgang, som heller ikke Keating formår at give nyt liv). Det er de to yderpunkter på et album, som primært består af jævne ligegyldige versioner af ni numre plus et nyt track. Mærkværdigt måske, at en sanger-sangskriver som Keating ikke har gjort mere ved eget materiale på albummet. Men This Is Your Song illustrerer, at det måske er godt nok. Det er en utrolig banal sag. En singleudgivelse af Mama's Arms havde været fint. Bortset fra det kunne Songs For My Mother fint have nøjedes med distribution internt i Keating- familien. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA