x
Ham Den Lange: Carpe Diem, My Ass

Ham Den Lange
Carpe Diem, My Ass

Ham Den Lange: Carpe Diem, My Ass

GAFFA

Album / Run For Cover
Udgivelse D. 14.04.2009
Anmeldt af
Christian Grubert

Ham Den Lange er for rap-publikummet nok bedst kendt for sin deltagelse i MC’s Fight Night, og den efterfølgende tour med Grøn Koncert. På hans solodebut Carpe Diem, My Ass er ambitionerne store. Vi bliver præsenteret for emner som kvalerne, der følger med moderne teknik, for- og bagdelene ved ligusterhækken, livets til tider mørkere sider, og selv lidt politik bliver der sneget ind. Det er jo alt sammen fint nok, i teorien i hvert fald. For når det virkelig kommer til stykket, så er det hele lidt ligegyldigt. Ham Den Lange er en komplet ligegyldig rapper, med et mildt sagt monotont flow, og producere, der ikke tror på at klippe hans irriterende luft-gisp ud. Videre ude i teorien kunne han rappe Shakespeare, og jeg ville stadig have svært ved at engagere mig i det. De tre forskellige producere efterlader i deres regi et mildest talt søvndyssende indtryk. Til tider lyder albummet simpelthen som en lang sørgelig sang uden formål. Fint nok, at Ham Den Lange gør, hvad han kan for at fjerne sig fra den noget generiske lyd, dansk rap har udviklet, men det er bare ikke skide vellykket. Udførslen skal matche ambitionerne, og det er ikke tilfældet her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA