Harald Haugaard: Burning Fields

Harald Haugaard
Burning Fields

Harald Haugaard: Burning Fields

GAFFA

CD / Gateway Music
Udgivelse D. 31.03.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Harald Haugaard er en verdensartist. Han har over de sidste efterhånden mange år turneret over hele verden, og vi kender ham blandt andet fra projekter som Sorten Muld, Serras og hans mangeårige samarbejde med guitaristen og sangeren Morten Alfred Høirup. Haugaard er violinisten over dem alle på den hjemlige scene, og dansk folkemusiks store eksponering og comeback over det sidste årti har ikke mindst med Haugaard at gøre.

Alligevel har han aldrig udsendt et soloalbum. Før nu, hvor han stormer ind og sætter sig til rette i den tronstol, som har stået klar hele tiden. Med et album, som viser alle facetterne af det store talent, samt ikke mindst erfaringen. Og hans helt specielle og fuldfede tone spreder vellyd overalt, ligesom hans og Torben Sminges produktion både har højt til loftet og bringer lytteren helt tæt på. De fleste ting er egne kompositioner, men der er selvfølgelig også enkelte fra de gamle spillemænds melodibøger, som Haugaard altid har samlet på og øst af.

Der er udsøgte besøg fra blandt andre hustruen Helene Blum, der synger karakteristisk smukt på åbneren, og fra lovende violintalenter som bornholmske Ditte Fromseier Mortensen, ligesom trommeslageren fra Serras, Sune Rahbek er ved hånden, når der skal leveres nuanceret perkussion eller trykkes seriøst igennem. Endvidere er der et par svenske guitarister, der vil noget.

Det er en plade, der består af lutter store ting. Jeg er vild med serien af folkemelodier midt på CD'en, som eksempelvis "Eresinger Nächte/Bourré" som fejende flot sætter Haugaards violin i scene, eller "Vals 113/Trekanter Fra Hardsyssel", hvor rytmegruppen spiller noget, der lyder som skiffle, mens solisten som altid spiller de sværeste ting med ubesværet lethed. Og sådan er det altså på hele denne plade, hvor Haugaard kombinerer erfaringens overblik med en aldrig svigtende sans for afvekslingen og derved tager os rundt i rigtigt mange kroge af det store talent. Som da han eksploderer i noget, der tangerer heavy metal på "Allegro", hvor Rahbeks trommer har en helt anden tæthed end på nogle af Serras-tingene, mens Roger Tallroth fra det svenske folkband, Väsen, i den grad trykker sin rockspade af. Eller den svimlende "Andante", hvor Blum er tilbage, og Haugaard og guitaristerne tager på langfart.

Det er en helt igennem vidunderlig plade, Harald Haugaard har lavet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA