x
Art Brut: Art Brut vs Satan

Art Brut
Art Brut vs Satan

Art Brut: Art Brut vs Satan

GAFFA

Album / Bonnier Amigo Music
Udgivelse D. 12.05.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Art Brut er klar med deres tredje plade, og Eddie Argos er stadig en skæg og skinger frontmand, men det lyder mere tvært end ironisk, når han på Demons Out! brokker sig over verdens dårlige musiksmag, baseret på Art Bruts egne dårlige salgstal. Det samme gælder for Slap Dash For No Cash, hvor der klages over, at alle andre bands lyder som U2. Andre steder bliver det bare kedeligt, som The Passenger, der handler om noget så sexet som offentlig transport, og Summer Job, der handler om, ja, feriejobs. Det rykker bedre på DC Comics And Chocolate Milkshake, der er et åbenlyst højdepunkt, hvor albummets nok bedste melodi kombineres med en fin tekst om ikke at (ville) blive voksen. På Am I Normal? kan man på basgangen skimte Frank Blacks fingeraftryk, men ud over det er Pixies-mandens produktion forholdsvis anonym. Ellers kører det bedst for Art Brut på de mest varierede numre som Alcoholics Unanimous og What A Rush, hvor teksterne leveres rapt, og resten af bandet skråler med på koret. Det er stadig glimt i øjet, men den bitre bismag klæder ikke Art Brut.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA