x
Er De Sjældne og Lyd+Litteratur: Lyd+Litteratur, Archauz, Århus

Er De Sjældne , Lyd+Litteratur, Archauz, Århus

Er De Sjældne og Lyd+Litteratur: Lyd+Litteratur, Archauz, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den århusianske Lyd+Litteratur-festival fokuserer på spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst og finder for syvende gang sted i disse dage, i år på Archauz. Arrangørerne er som sædvanlig foreningen Litteraturen På Scenen og pladeselskabet Geiger Records.

Festivalen sluttede lørdag, hvor GAFFAs udsendte desværre kun havde mulighed for at opleve de to første optrædende, den svenske digter og lydkunstner Pär Thörn og den danske gruppe Er De Sjældne. Og da Pär Thörns performance i langt overvejende grad "bare" bestod af almindelig digtoplæsning (dog en absolut udmærket én af slagsen), tilsat kortere passager med computergenerede lyde, springer vi over ham og iler til Er De Sjældne.

Er De Sjældne er et samarbejde mellem sangerinden og sangskriveren Solveig Sandnes (eks-Lovebites) og digteren Lone Hørslev, og de udgav i marts deres absolut udmærkede debutalbum "Lyserød Lyseblå Beige" (på vinyl og download), med tekster af Hørslev og musik af Sandnes. På albummet medvirker en lang række glimrende musikere, og en del af disse havde også indfundet sig i Er De Sjældnes live-lineup.

Er De Sjældnes tekster kredser om noget så specifikt som kærlighed i kombination med fugle, og gruppens scenografi bestod passende af papfigurer af fugle af mange slags, mens fuglekvidder fra højttalerne yderligere medvirkede til at sprede naturstemning i lokalet. Både publikum og de fleste af musikerne sad ned, og der herskede under koncerten en afslappet stemning, hvor der var rig lejlighed til at fokusere på Lone Hørslevs fine, i popmusikalsk sammenhæng ret særegne tekster, hvor både lykkelig og ulykkelig kærlighed (dog mest det sidste) sættes i forbindelse med blandt andet en spurvehøg og en isfugl.

Man kunne også glæde sig over det nuancerede lydbillede. Solveig Sandnes har i mange år været væk fra musikverdenen, men hendes lyse, uskyldsrene stemme er lige så uspoleret, som den var for over ti år siden i Lovebites og på hendes to derpå følgende soloplader. Og sangfuglen fik flot med- og modspil af den skrøbelige, smukke ukulelelyd og de to meget velsyngende korsangerinder Louise Roos og Maria Køhnke, der også bidrag med henholdsvis elektroniske lyde og Omnichord (en slags elektronisk harpe). Anders Remmer, der de sidste 10-15 år mest har været kendt som elektronisk musiker (System, Future 3, Dub Tractor med flere), kan godt huske, hvordan man spiller trommer (her et minimalistisk ét uden lilletromme, men til gengæld to store gulv-tam'er), og Henrik Olesen (eks-Olesen-Olesen, eks-Lovebites med flere) fuldendte billedet med diskret, stemningsfuld el-guitar. Fra tid til anden bidrog Lone Hørslev med tekstoplæsning, primært mellem sangene - hvor det så var teksten til det næste nummer, der blev fremført - men også af og til undervejs i sangene. I øvrigt læste hun op fra Er De Sjældnes smukke, men store folde-ud-vinylpladecover, hvilket så lidt sjovt ud, men så fik pladen da lidt yderligere, fortjent reklame.

Den største hæmsko ved Er De Sjældnes album er, at det kun varer 31 minutter, og derfor varede gruppens livekoncert heller ikke meget længere, men det var en god halv time, og så kunne man jo passende købe pladen med hjem og høre den igen - og igen.

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA