x
Diana Krall: Quiet Nights

Diana Krall
Quiet Nights

Diana Krall: Quiet Nights

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 31.03.2009
Anmeldt af
Ivan Rod

Den canadisk jazzpianist og -sangerinde har – som titlen på det nye album antyder – for alvor kastet sig over bossanovaen. Quiet Nights er, som mange vil vide, titlen på Antonio Carlos Jobims herostratisk berømte bossanova, og nu altså også på Diana Kralls 15. album. Ikke at Diana Krall dermed har bevæget sig ind på et nyt territorium, men hun har aldrig så markant forsøgt at tilegne sig og videreformidle den brasilianske tradition som på Quiet Nights. Albummet rummer foruden titelnummeret eksempelvis en versionering af Jobims Este Seu Olhar og The Boy From Ipanema, en versionering af Burt Bacharachs Walk On By og Marcos & Paulo Sergio Valles So Nice. Og versioneringerne? De sidder i skabet! Diana Krall er nemlig ikke bare en storsælgende jazzpianist og -sanger. Hun er også et suveræn og stilsikker Kunstner – med stort K. En af vor tids allerstørste inden for feel-good-vokaljazz og -bossanova. Der er en ro og tyngde over hendes tilgang til materialet og over hendes formidling heraf. Alligevel indsniger der sig hos undertegnede en svag uro – fordi albummet som helhed næsten virker for poleret. Det er, som om divaens brug af erhvervede kompetencer fylder mere end modet til at udfordre selv samme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA