x
Richard Swith: The Atlantic Ocean

Richard Swith
The Atlantic Ocean

Richard Swith: The Atlantic Ocean

GAFFA

Album / Secretly Canadian
Udgivelse D. 20.04.2009
Anmeldt af
Simon Christensen

Oregon-baserede Richard Swift er overdrevent overdramatisk i sine storladne popsymfonier, der helt uintenderet blandt andet lyder lidt som teatralske, danske Baal. Der er flere skæve twist med blæserstykker og synthesizere på speed, hvis dobbelthed også antydes i sangskrivningens afsæt i henholdsvist melankolske og happy-go-lucky-arrangementer. På The Atlantic Ocean har Swift øvrigt fået hjælp fra Ryan Adams, Sean Lennon og Wilco på nummeret Ballad Of Old What's His Name, der er produceret af Mark Ronson, men det hjælper ikke på det faktum, at pladen er ret rodet. Det understreges også i multiinstrumentalistens rejse på tværs af tid, genrer og brug af instrumenter - der ganske vist oftest har et piano som grundstamme, men ellers er ganske forvirrende. Sangmaterialet er ikke decideret dårligt, og den skramlede produktion har også sin charme, men The Atlantic Ocean indeholder bare for få gode argumenter til, at man skal vælge den over andre plader. Der er dog lige en undtagelse i pladen detalje, det korte nummer, Hallelujah, Goodnight!, der mikser Atari-lyde og piano med et godt omkvæd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA