x
Television Personalities : Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Television Personalities , Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Television Personalities : Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Engelske Television Personalities må siges at være hovednavnet på fredagens program på Pop Revo-festivalen. Gruppen blev dannet tilbage i 1977 og markerede sig hurtigt med deres blanding af pop, 60'er-psykedelia og punk, tilsat både romantiske og humoristiske tekster, ofte med referencer til populærkulturelle ikoner. Gruppen har inspireret navne som Pavement, The Pastels, Jesus And Mary Chain og Kurt Cobain, der var stor fan. Bandet har haft en lang række skiftende medlemmer med sanger og sangskriver Dan Treacy som eneste faste medlem. Treacy har dog levet et hårdt liv med et årelangt heroinmisbrug og flere fængselsdomme. Han er nu tilbage og kunne med overskud og selvironi indlede koncerten med replikken: "I klapper, bare fordi I kan se, at jeg kan stå oprejst".

Oprejst kan Treacy stå. Han kan også skrive simple, skæve og til tider ganske iørefaldende popsange. Til gengæld har han ikke en tone i livet, og hans evner på den elektriske guitar er også til at overse, om end de overgår hans pivfalske vokal, som tilmed er udvidet med snøvlen og læspen. Treacys to makkere på bas og trommer var heller ikke ligefrem konservatorieuddannede, om end bassisten Mike Stone da var nogenlunde tight i bunden, mens Kevin Manns lejlighedsvise forsøg på at lave en trommehvirvel var dediceret komisk. Men nu udspringer Television Personalities jo af punktraditionen, hvor det ikke gjaldt om at kunne spille, men om at være med, og selv om mange af de gamle punkikoner jo mere eller mindre lærte at spille og synge med tiden - eksempelvis The Clash, John Lydon og Sods/Sort Sol - så kan man næsten ikke laste et punkband for at leve op til genrens kendetegn.

Men når man ikke kan spille, skal der jo være noget andet, der kan retfærdiggøre ens tilstedeværelse på scenen. Som sagt er Dan Treacy en habil sangskriver og ikke mindst tekstforfatter, og det var da også sangene, der reddede Television Personalities' koncert fra at klaske sammen som en soufflé. Vi fik over 20 af slagsen, helt tilbage fra gruppens unge år og frem til gruppens seneste studiealbum, "My Dark Places" fra 2006. En sætliste havde gruppen dog ikke, og undervejs måtte undertegnede opgive at holde rede på, hvad der blev spillet - blandt andet fordi teksterne ofte blev fremmumlet på en ikke særlig tydelig måde - men vi fik dog fine kultklassikere som "Look Back In Anger", "Part Time Punks" og den smukke ballade "Someone To Spend My Life With" og nyere sange som "All The Young Children On Crack", "Velvet Underground" og "She Can Stop Traffic". Til gengæld blev vi snydt for den spøjse "I Know Where Syd Barrett Lives", som Dan Treacy ellers omtalte fra scenen. Måske fordi Syd Barrett jo ikke mere er blandt os og dermed ikke længere bor i et lille hus i Cambridge, som sangen ellers fortæller. Et lille medley af Velvet Underground-sangene "All Tomorrow's Parties" og "Pale Blue Eyes" blev det også til, hvilket dog understregede niveauforskellen mellem Lou Reed og Dan Treacy.

Det hele var jævnt underholdende, om end en lille gruppe hardcore-fans oppe ved scenekanten tydeligvis var meget begejstrede. Længere tilbage i salen begyndte publikum omvendt efterhånden at sive fra koncerten, som fik lov til at brede sig ud over 90 minutter og dermed var dobbelt så lang som aftenens øvrige koncerter. Flere blandt publikum sås da også drage et lettelsens suk, da lyset blev tændt i loftet, sekundet efter at gruppen havde spillet, hvad de vist ikke selv havde regnet med var deres sidste nummer. Men klokken var 02.00, og det var dermed lukketid for VoxHall. Jeg var nu glad for, at jeg fik chancen for at opleve legenderne. Hvis jeg ikke vidste det i forvejen, havde jeg dog aldrig gættet, at de var legender.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA