x
Gang Gang Dance : Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Gang Gang Dance , Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Gang Gang Dance : Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Forventningerne til det eksperimenterende, elektroniske New Yorker-band, Gang Gang Dance var selvsagt skyhøje efter deres fjerde plade, deres gennembrudsalbum, "Saint Dymphna", udkom sent i 2008 og fik supergode anmeldelser - også i nærværende medie. Som afslutning på en fornem lørdagslineup på Pop Revo-festivalen lå det lige til højrepoten at sætte gang i en energisk, dansabel festivalafslutning - en forløsning af forventninger, energi og ethanol. Rygterne vil vide, at Gang Gang Dance har været forfulgt af uheld, efter at daværende forsanger Nathan Maddox døde efter at være blevet ramt af lynet på en tagtop i Soho i 2002, at guitarist Josh Diamond blev ramt af skud efter et røveri, og at bandets udstyr nedbrændte i Amsterdam og efterfølgende betød, at Gang Gang Dance aflyste resten af deres Europaturné tidligere på året.

Lizzi Bougatsos og kompagni spillede flest numre fra deres seneste album, men numrene smeltede nærmest sammen i et rungende lydhav. Den lille forsangerindes stemme var gennemskærende, skrigende og med nærmest nordisk kraft - i forlængelse af det mest larmende Björk eller Karin Dreijer Andersson fra The Knife. Hendes fremtoning spiller også på et dragende mørkt ravne-univers, og bliver modsvaret af hendes sidehverv som supplerende trommeslager, med kraftfulde slag på gulvtam, olietønde og crashbækken. Guitaristen, Josh Diamond, agerer ligesom Dave Sitek i TV On The Radio arrangør, krydrer med mørke guitarfigurer, men det er synthesizerne og trommerne (og utallige drumpads), der er fremdriften i kvartettens lyd.

Gang Gang Dance åbnede festen med "Vacuum", også fra "Saint Dymphnia", tillod lange instrumentale passager, der mindede om triphop i dobbelt hastighed, og er ellers en New Yorker-fortolkning af svenske The Knife. Bougatsos vokal var ofte lidt skinger, og flere steder desværre også falsk, men hun fik til gengæld det maksimale ud af den enorme rumklang samt samples og effekterne på hendes vokal. Foran scenen var festen også for længst sat af - særligt efter det fjerde nummer "House Jam", der har et fint synthhook i begyndelsen. På et tidspunkt kom bandets roadie dansende ind, med sin hvide skjorte trukket op over hovedet, og med en sort fane lavet af en affaldssæk - uvidst til hvilken betydning - men han formåede at trække nogle publikummer med op på scenen, som numrene blev mere og mere syrede og gik i højere og højere tempo. Og da Gang Gang Dance som det eneste i festivalformatet fik lov at spille et ekstranummer, så var den tredjedel af publikum, der ikke var interesseret i deres musik smuttet videre i nattelivet, mens de øvrige ravede ud foran scenen.

Lyden var fremragende. De tre øvrige bandmedlemmer teknisk overlegne, og bandets udtryk mørkt og kraftfuldt, men Bougatsos vokal var enkelte steder så dårlig, at det ville være en bedre oplevelse at høre pladen. Gang Gang Dance er en fornuftig bookning af Pop Revo, skævt og syret, og så kan amerikanerne håbe på at sætte gang i samme fest, når de kommer tilbage til Roskilde Festival om to måneder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA