x
Sunset Rubdown : Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Sunset Rubdown , Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Sunset Rubdown : Pop Revo 09, VoxHall, Århus

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Spencer Krug er ikke verdens sejeste mand, der kommer fra Montreal, fordi han er med i mindst en håndfuld indierock-bands på samme tid. Han er verdens sejeste mand, der kommer fra Montreal, fordi han er overlegent musikalsk, udtryksfuld og forstår at variere sit udtryk gennem sine mange forskellige bands. I 2001 lavede han Frog Eyes med Carey Mercer. I 2003 dannede han Wolf Parade - som Krug nok egentlig er mest kendt for - sammen Dan Boeckner (der siden også har startet sit eget sideprojekt i kraftfulde Handsome Furs), og Sunset Rubdown er startet som et soloprojekt, der udsprang af Wolf Parade, hvor Spencer Krug udgav fem små ep'er, og som siden har lavet hele tre studiealbums, nu med band. I mellemtiden har han desuden været med i den eksperimenterende instrumental-gruppe, Fifths Of Seven, med Beckie Foon fra A Silver Mt. Zion, samt udgivet plader i Swan Lake - med Dan Bejar og igen Carey Mercer fra Frog Eyes. Forvirret? Mens vi er ved namedropping, så hører det med til historien, at Krug samlet er aktuel med tre plader lige nu. Wolf Parades anmelderroste "At Mount Zoomer", som var på flere 2008-toplister i vinter, Swan Lakes "Enemy Mine" og så til juni Sunset Rubdowns "Dragonslayer".

Sunset Rubdown er således ikke så kraftfuld og ensrettet som Wolf Parade, og ikke så drømmende som Swan Lake, men placerer sig alt i alt mellem de to projekter. Arrangementerne er nuancerede, opbyggelige og næsten pompøse - numrene er lange og oftest bygget sammen som narrativer, men Spencer Krugs ærlige, udkrængende karakteristisk vokal er helt sig selv. Krugs vokal havde enorm rumklang, og det ville være oplagt at bruge keyboardspiller Camilla Wynnes vokal som korstemme mere end blot på det sidste nummer, men nuvel. Det er detaljer. Til gengæld var resten af den instrumentale del ret gennemført, som trommeslager, bassist og guitarist undervejs byttede plads, som numrene ændrede karakter og tempo. Hovedpersonen sang og spillede oftest synthesizer, men skiftede til guitar på "You Go On Ahead", en variation, som gav mere drive i lyden.

Kvintetten vekslede primært mellem numre fra det kommende "Dragonslayer" og deres 2007-album, "Random Spirit Lover", da de som første band, kun kort efter klokken 20 gik på scenen - angiveligt for at lokke Pop Revo-gæster i salen fra starten af aftenen, men det betød samtidig, at folket var noget uforberedt, kom direkte ind fra byhaverne og hverken fuldtallige eller sat op til den oplevelse. Sunset Rubdown kunne fint være gået som et hovednavn, ligesom de andre på superlørdag til Pop Revo; hvilket luksusproblem!

Bandet startede med "Stadiums And Shrines" fra debutalbummet, men sprang derefter op til 2007 og det opbyggelige og næsten victoriansk pompøse, "Winged/Wicked Things", og derefter en afstikker til to nye lovende numre, den dramatiske "Black Swan", med to percussionister og derfor synthbas, samt albumforløberen sluppet ud på internettet via blogs, "Idiot Heart". Blandt virkemidlerne hører underliggende, ensformige guitarfigurer, og konstrasten fra Krugs kompulsive keyboardspil. Derefter gik det over "Us Ones In Between" og "They Took A Vote A Said No", til nye højder på "You Go On Ahead", og særligt den medrivende "The Mending Of A Gown", og som afslutning den afdæmpede, forlængede og helt igennem nedslående "Dragon's Lair", endelig med korstemmer, med det hyggelige omkvæd, "You're not a widow yet..."

Århus-koncerten var den sidste på Sunset Rubdowns Europaturné, en stærk og rutineret præstation, som placerer sig fint mellem fire og fem stjerner. Men betingelserne taget i betragtning, som første band og en koncert i festivallængde, så kan man jo knapt forlange mere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA