x
Lay Low: Farewell Good Night's Sleep

Lay Low
Farewell Good Night's Sleep

Lay Low: Farewell Good Night's Sleep

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 09.05.2009
Anmeldt af
Finn P. Madsen

En enkelt demosang under synonymet Lay Low på My Space, og lykken var beseglet for den islandske singer-songwriter Lovísa Elísabet Sigrúnardóttir. Et lokalt pladeselskab bejlede prompte til hende og udgav debuten Please Don't Hate Me, som gik sin prisvindende sejrsgang i hjemlandet. En blåstempling fra selveste Lucinda Williams fik efterfølgende amerikanerne til at få øjnene op for det spirende talent. Med Farewell Good Night's Sleep ude på et stort amerikansk label burde vejen være banet til et gennembrud. Lay Low kan countryens abc til fingerspidserne, og det er med legende lethed. Lige fra den spøgelses-agtige blues-traver I Forget It's There over den mystiske Twin Peaks- pastiche Why Do I Worry? til den svajende tex-mex My Second Hand Heart tilføjer Lay Low sit eget personlige visitkort, hvor både den autentiske instrumentering og varme vokal omfavner lytteren totalt. Farewell Good Night's Sleep er et ekstra ordinært album fra det høje nord med kurs direkte mod Nashville.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA