x
Procol Harum: In Concert With The Danish National Orchestra & Choir

Procol Harum
In Concert With The Danish National Orchestra & Choir

Procol Harum: In Concert With The Danish National Orchestra & Choir

GAFFA

DVD / Eagle Rock Entertainment
Udgivelse D. 11.05.2009
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Engelske Procol Harum er uden tvivl bedst kendt for A Whiter Shade Of Pale, og man har da også det pænt bænkede danske publikum mistænkt for at vente på netop dét nummer på denne live-optagelse fra Ledreborg Slot. Bandet har virkelig gode numre i bagagen, men der er ikke meget liv i hverken de aldrende prog-rockere eller deres publikum ved denne koncert, hvor Procol Harum får selskab af DR Radiounderholdningsorkestret og Radiokoret. Det er stort opsat i nydelige omgivelser, og derfor er det særligt ærgerligt, at mange af numrene simpelthen drukner i de storladne kor- orkesterindslag. Det burde fusionere fint med bandets lyd, men effekten er langtfra altid lige vellykket. Det samme kan siges billedsiden, der bidrager til, at denne udgivelse fremstår som den halvbilligt producerede tv-optagelse af en hæderlig, men alt for pæn koncert, den er. Den tredje stjerne hives hjem på det ret seje ekstramateriale fra endnu en dansk tv-optagelse fra 1974, hvor sangene fremføres mere levende og råt i påklædning og omgivelser, der er en fryd for øjet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA