x
Franz Ferdinand: Jelling Musikfestival

Franz Ferdinand, Jelling Musikfestival

Franz Ferdinand: Jelling Musikfestival

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Franz Ferdinand har fået påklistret alt fra post-punk til det temmeligt intetsigende begreb indie på sin musik. Slår man op i Politikens Rockleksikon for at finde et kvalificeret bud, kan man læse følgende: "overrumplende dansevenlig og raffineret blanding af punk, new wave, disco, art rock og glam æltet sammen til gruppens helt eget lydbillede." Indviklet forklaring, men egentlig ganske rammende. Franz Ferdinand er en musikalsk smeltedigel, når de er bedst.

Den skotske kvartet har taget navn efter den østrig-ungarske ærkehertug, der i 1914 blev myrdet og dermed indirekte udløste Første Verdenskrig. Men krig var der nu ikke meget af på denne pragtfulde forsommeraften på den totalt udsolgte Jelling Festival 09. Om det var SP-pengene, der var kommet ud og gøre gavn, eller det var festivalens slogan: "Eventyret om den grimme Jelling som blev til en smuk vane", der var slået igennem, tør jeg ikke spå om.

Uanset var Franz Ferdinand Jellings første hovednavn, og som sådan blev man noget overrasket over ved koncertstart at se, at der 20 meter fra scenen var store tomme arealer uden folk. Det var tydeligt, at de få hundrede fans havde taget plads foran scenen, mens resten af publikum var noget mere afventende. Det tog bandet nu med ophøjet ro, da de gik på scenen på slaget 21.15 med et skotsk klingende "go' aften". Det var tydeligt fra første akkord, at hertugen af Skotland havde tænkt sig at banke en fest op på Jelling, og det varede da heller ikke længe, inden flere folk kom til, og dansesandalerne blev luftet.

Som tredje sang fik vi i en stram veloplagt udgave af "No You Girls" fra pladen "Tonight", der udkom i januar. Senere fik vi megahittet "Take Me Out" fra debutpladen fra 2004, der blot bærer gruppens navn, og som satte anmelderne på den anden ende det år.

Efter den første halve time føltes koncerten dog noget ensformig med de mange up-tempo-rocknumre med fire slag på stortrommen, men heldigvis skete der noget interessant før og under det lange ekstrasæt. Da var det som om, drengene rigtigt rev sig løs og syrede ud i forskellige retninger, hvilket var befriende at høre. Således fik vi som andet ekstranummer den nye sang "Ulysses" fra Ferdinands seneste og mest afvekslende plade, ganske vist i en kort, men intens udgave. Her blev der leget med flere af de virkemidler, som gør Franz Ferdinand værd at lytte til, mens Alex Kapranos sang "I found a new way" - og tak for det!

I sidste nummer gik Alex Kapranas og guitarist Nick McCarthy fudkommen amok i en herlig lang musikalsk synthesizerorgasme. Det klædte de af og til lidt for kontrollerede skotter.

Stor ros til Jelling for at turde booke et band som Franz Ferdinand, der absolut ikke var noget oplagt valg til en Jelling Festival. Jeg hørte således også flere nævne begrebet "positiv overraskelse", selvom hovedparten af publikum var noget afventende fra starten, og langt fra alle gik fra pladsen som nyslåede Ferdinand-fans.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA