x
CocoRosie: Train, Århus

CocoRosie, Train, Århus

CocoRosie: Train, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den amerikanske, parisisk bosatte duo CocoRosie er ikke pladeaktuelle for tiden, bortset fra en tour-ep, men alligevel var Train pænt fyldt, da søstrene Biana "Cose" og Sierra "Rosie" Casady indtog scenen med deres to mandlige backingmusikere. CocoRosie har da også fået en pæn fanskare med deres originale musik, som blander to vidt forskellige kvindestemmer med en lang række forskellige musikalske genrer og påvirkninger.

Kort efter klokken 20 lagde de farvestrålende klædte søstre ud med sangen "Happy Eyez", som også åbner deres aktuelle tour-ep "Coconuts, Plenty Of Junk Food". Begge sang, mens Sierra Casady spillede akustisk guitar, og Bianca betjente forskellige lyd- og videoeffekter. Bag sig havde de Gaël Rakotondrabe på flygel og Marc LaCaille på trommer og slagtøj. Et lidt alternativt lineup, som siger lidt om, hvor usædvanlig CocoRosies musik er. Den trækker på både folkemusik, hiphop, elektronika, jazz og meget mere, ofte med et hiphop-inspireret beat, dog tit spillet af "rigtige" trommer, tilsat smukt, detaljeret klaverspil, en melankolsk, længselsfuld tone og alsidige vokaler - og tidligere i gruppens karriere også human beatbox. Bianca har en lidt skinger, lys, Minnie Mouse-associerende og af og til smårappende stemme, mens Sierra bærer på en smuk, fyldig og klassisk skolet røst, som af og til slår over i noget, der nærmer sig opera. Ofte med Biancas vokal til at fremføre versene, mens Sierra tager over i omkvædene. Altså er de to lidt musikkens svar på "Good Cop Bad Cop".

Denne aften var der dog ofte lidt for meget "Bad Cop". Bianca Casadys vokal var generelt en kende for skinger, og samtidig var der en lille forsinkelse på signalet fra hendes mikrofon, så det nogle gange virkede, som om hun playbackede. Det tror jeg dog ikke var tilfældet - så havde vokalen nok været mere fejlfri. Til gengæld var det en sand fornøjelse at lytte til Sierra Casadys store og smukke stemme. I det hele taget virker Sierra som den største musikalske begavelse af de to søskende - hun kan både synge og spille guitar, klaver, keyboard og harpe - instrumenter, som hun flere gange kom forbi undervejs i koncerten - mens Bianca "nøjedes" med at synge med sin særprægede stemme, larme lidt med noget slagtøj og betjene de mange stemningsfulde lyd- og videosekvenser, der blandt andet talte lydoptagelser af hunde, kante, galende haner og scratchende dj's og billed-ditto af kornmarker, brændende bygninger og hærgede huse. Små, men dog vigtige detaljer i det samlede billede af CocoRosie.

Smukt var det meget af tiden, hvis man kunne abstrahere fra Bianca Casadys lidt skingre røst. Ikke mindst Sierra Casadys flotte harpespil var med til at sikre, at dagen før Grundlovsdag blev en fin musikalsk aften på Train. Også Gaël Rakotondrabes alsidige, til tider jazzpåvirkede flygelspil og de uimodståelige trommer trak op i det samlede indtryk. Sætlisten bød blandt andet på velkendte CocoRosie-sange som "Beautiful Boyz", "Bear Hides And Buffalo" og "Tekno Love Song" og en række nye numre, der holder duoens vanlige ret høje niveau, og som man må formode dukker op på CocoRosies kommende, fjerde album. Publikum var generelt meget tilfredse - vist også lidt mere end nærværende anmelder - og da CocoRosie lukkede hovedsættet af med den naivistiske rejsesang "Japan" med opfordringen til folk om at larme, som om de befandt sig i junglen, var ikke en mund tavs på Train. Heller ikke min. Men Bianca Casady kunne dog godt have styret mundtøjet lidt bedre.

CocoRosie spiller i Den Grå Hal på Christiania 9. juni

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA