x
Lis Er Stille: Musikcaféen, Århus

Lis Er Stille, Musikcaféen, Århus

Lis Er Stille: Musikcaféen, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er ved at være længe siden, man har hørt noget til Århus-bandet Lis Er Stille. Gruppen er i fuld gang med at arbejde på deres tredje album, opfølgeren "Apathobvious" fra 2007, og i den forbindelse gav de koncert i hjembyen foran et pænt fyldt Musikcaféen.

Siden sidste album har gruppen taget afsked med deres cellist og korsanger Rosanna Lorenzen og ikke erstattet hende. Celloen og den kvindelige vokal er dermed forsvundet fra Lis Er Stilles musik, og det er noget af et tab, skulle det vise sig ved aftens koncert. Den vemodige cellotone passende nemlig fortrinligt ind i Lis Er Stilles storladne, symfoniske rock frembragt af guitar, bas, trommer og keyboard/klaver og synes at mangle i gruppens nuværende udtryk, hvor den endnu ikke har fundet en passende erstatning.

Lis Er Stille lovede ved koncertens start, at de ville spille en række nye numre, og det gjorde de også. Sange, som generelt var en smule mere tempofyldte end kompositionerne fra gruppens første to album, men stadig rummer gruppens særkende, nemlig en melankolsk stemning og en bevægelse fra mere afdæmpede passager til stormfyldte og støjende klimakser og retur - eller omvendt - i kompositioner, der ofte nærmer sig ti minutters længde. Imponerende, at gruppen kan lave så massiv en lydmur med kun én guitarist.

Forsanger Martin Byrialsen kunne på et tidspunkt oplyse, at gruppen ikke havde spillet live længe og var meget glade for at komme ud, så vi måtte have dem undskyldt, hvis de virkede lidt ekstatiske. Men det skulle de da bare have lov til. Det er altid en fornøjelse at se musikere, der nyder at spille, og det gør Lis Er Stille tydeligvis. De lægger alle kræfter i, så sveden hurtigt drev ned ad dem. Fornuftigt nok spillede trommeslager Jon Gotlev i bar overkrop hele koncerten igenem, og også Martin Byrialsen måtte smide undertrøjen undervejs.

Nu er det jo ikke nok at spille intenst, man skal også spille godt, men heller ikke her har Lis Er Stille de store problemer. Det håndværksmæssige er med andre ord i orden. Af og til tangerede musikken nærmest heavyrock, også i musikernes attituder, hvor der blev headbanget en del på scenen. De musikalske associationer til post-rock-relaterede navne som Godspeed You! Black Emperor, Mogwai og Sigur Rós var dog bibeholdt. Var det instrumentmæssige håndværk godkendt, lød Martin Byrialsens stemme nogle gange lidt anstrengt og presset, når han rigtigt sang til, uanset om det var i falset eller fuldt register. Og så virkede det lidt malplaceret med gæste-growleren Frederik Svinth i et af de nye numre (med arbejdstitlen "Punk Corridor"), selvom det da var noget af en overraskelse og et originalt påhit. Jeg var dog glad, da sangen var færdig efter kun få minutter - ganske atypisk i Lis Er Stille-sammenhæng.

Kompositorisk synes de nye numre at mangle lidt melodi sammenlignet med Lis Er Stilles ældre materiale, som til koncerten blev repræsenteret med et nummer fra hver af bandets to første plader, henholdsvis "Lys Over Tid" fra "Apathobvious" og "Forsyn" fra 2006-debuten "The Construction Of The Amp Train" fra 2006. Men nu var det jo også første gang, undertegnede og formodentlig en stor del af publikum hørte dem - måske fænger de mere ved genlyt, som man kan glæde sig til, når bandets tredje album udkommer. Og imponerende var det da, at afslutningsnummeret denne aften kunne starte som en slags surf-sang og gradvist udvikle sig til en symfonisk, kompleks sag i typisk Lis Er Stille-stil. Lige nu virker det dog, som om Lis Er Stille befinder sig i en musikalsk omstillingsproces og ikke helt har fundet deres ståsted anno 2009. Forhåbentlig finder de det, inden næste album er på gaden.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA