x
Eels: Hombre Lobo

Eels
Hombre Lobo

Eels: Hombre Lobo

GAFFA

Album / Bonnier Amigo Music
Udgivelse D. 11.06.2009
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den amerikanske sanger og sangskriver Mark Oliver Everett aka E har alle dage haft sin egen rustne stil med sit orkester Eels. Og på hans første album i fire år insisterer han på, at rockmusik skal lyde skramlet, drabeligt og grimt.

Homre Lobo betyder en varulv, og E er da heller ikke bleg for at stikke i et hyl på albummet og proklamere: "Sweet baby I need fresh blood". Der er som altid en hel del af ham selv på spil, og hvis der er noget, som en varulv hader, så er det at blive strøget med hårene.

Musikken på Hombre Lobo kommer fra den dybeste brønd i den amerikanske ørken. Der er ikke meget funky storby over disse støvede og ildelugtende sange, der er drevet af instinktet. Det er på sin egen facon antirocksange, hvor det fortænkte og kalkulerende er fuldstændigt fraværende.

Nu er Hombre Lobo ikke kun snerrende og blodtørstige hyl. Det er også minimalistiske rocksange klædt i sin egen poetiske skønhed. Men Hombre Lobo er mest af alt en samling rocksange, der lader lysten og driften styre. Og de lægger sig ikke lige op ad mainstreamens skønhedsbegreb.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA