x
The Black Eyed Peas: The E.N.D. (Energy Never Dies)

The Black Eyed Peas
The E.N.D. (Energy Never Dies)

The Black Eyed Peas: The E.N.D. (Energy Never Dies)

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 09.06.2009
Anmeldt af
Christian Grubert

Hvordan beskriver man Black Eyed Peas … undskyld, jeg mener THE Black Eyed Peas, alle store bands hedder jo noget med The. Nåh, men jeg kunne evt. starte med at konstatere, at de stadig er fire i gruppen, eller jeg kunne komme med anekdoter om will.i.am og Fergies soloalbums. Jeg kunne også fortælle lidt om deres fortsat store succes på diverse hitlister og til 8. klassers sommerfester. Det ville dog ikke rigtigt understrege tydeligt nok, hvor ringe en gruppe BEP er. Men det positive først: Will.i.am er, om man kan lide ham eller ej, en solid producer, der endda til tider kan løfte sig til det rigtig gode. Ekstraordinær bliver han dog aldrig, dertil er han alt for forudsigelig. Hans melodiøse øre fornægter sig ikke; desværre for BEP synes will.i.am at være bedst, når han ikke arbejder med sin egen gruppe. Når han fokuserer på BEP, synes han at lande i gryden med kam-totalt-over sat på spilkogende. Eller sagt på en anden måde, letbenet pop på rygeheroin. Når det er sagt, så er det gruppens tekst- og sangskrivning, der er den regerende lavastrøm i dette udbrud af dårligdomme. Man kan dele gruppen op i de lette popnumre og så deres forsøg på at lave flere vedkommende revolutionære anthems. De har været succesfulde i begge kategorier, så det giver god mening at fortsætte for fuld fart, teoretisk i hvert fald. Popnumrene er stadig fantastisk ligegyldige, tilsat sex, gå i byen, overfladiske følelser og alt andet i teenager-kategorien. Det virker, når man er sendt af sted på Cult Shakere, men hvad gør ikke det?? Revolutionen er derimod gået grueligt galt. Den har altid været cheesy, men har på dette album udviklet sig til at være direkte ignorant. Numre som Now Generation og One Tribe forsøger at opildne med 60’er-kommunist-lignende oneliners, tilsat pseudo-indsigt. Det ender nærmere ren komik end formand Maos lille røde, tilsat dancepop, og skriger på et Melodi Grand Prix, det kan vinde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA