x
Dave Matthews Band: Big Whiskey & The GrooGrux King

Dave Matthews Band
Big Whiskey & The GrooGrux King

Dave Matthews Band: Big Whiskey & The GrooGrux King

GAFFA

Album / Warner Music
Udgivelse D. 08.06.2009
Anmeldt af
Erik Barkman

I sommeren 2008 døde Dave Matthews Bands LeRoi Moore – kælenavn: The GrooGrux King. På Big Whiskey & The GrooGrux King sendes saxofonisten af sted for fuld Mardi Gras-musik. Albummet, der inkorporerer en del bidrag fra Moore selv, er på tekstsiden en tænksom, lommefilosofisk affære. Men musikalsk blæser Dave Matthews Band igennem deres syvende studiealbum med pedalen i bund. Orkestrets brogede jazz-folk-world-blues-funk-rock-sound er tungere og mere funky end vanligt, og det klæder kvintetten godt. Det er et forrygende hold musikere, Dave Matthews har samlet omkring sig, og yndere af virtuos instrumentbehandling vil nyde Big Whiskey & The GrooGrux King i fulde drag. Tracklisten rummer en håndfuld sange, der kan måle sig med det bedste, Dave Matthews har lagt pen til, fra den lyrisk folk’ede Funny the Way It Is til kontant bluesrockende Why I Am. Fans af manden og bandet kan altså roligt finde tegnedrengen frem – men får du udslæt af skæve taktarter, spøjse harmonier og college-rock, er Big Whiskey & The GrooGrux King næppe sagen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA